x
Hitleverandør til den søde poptand

Jamie Lawson, NorthSide, P6 Beat Stage

Hitleverandør til den søde poptand

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den engelske sanger og sangskriver Jamie Lawson kan takke Ed Sheeran for meget. Lawson havde udgivet tre album uden den store succes, men så blev han opdaget af Sheeran, der både fik ham hyret som opvarmningsnavn og har udgivet hans seneste album på sit eget selskab, og vupti – så gik han nummer 1 på den engelske hitliste og turnerer i eget navn, nu også til NorthSide.

Man forstår da også let Ed Sheeran. Eller også gør man ikke, for Lawson kan nemt ende med at stjæle Sheerans publikum – men på den anden side: Hvis Lawson får procenter, gør det måske ikke så meget. Musikalsk fisker de i samme vande: Der er dømt romantiske popsange om hjerte og smerte. Lawson har bare et helt band med bas (i øvrigt danske Henrik Irgens), keyboard og trommer, men til gengæld ingen loop-pedal til sin guitar, hvor han skifter mellem en akustisk og en elektrisk af slagsen. 

Det er også, hvad vi får denne solbeskinnede eftermiddag på NorthSide, hvor Jamie Lawsom både demonstrerer sin solide, ret lyse stemme og sin evne til at skrive iørefaldende sange. Tempoet er ofte forholdsvis lavt, stemningen en anelse melankolsk, og hitfaktoren er høj. Numrene er temmelig enkle, både musikalsk og tekstmæssigt, med god plads til de enkelte instrumenter i lydbilledet – keyboardet fylder nogenlunde lige så meget som guitaren som akkord- og melodibærende instrument – og mange velkendte akkordrundgange og ditto ord. Åbningsnummeret hedder ”The Only Conclusion” og gæt selv, hvad der er konklusionen på fortællerens kvaler. Det begynder med l…

Samme ”The Only Conclusion” har med sit synkoperede en lille smule kant, og det samme gælder ”Still Yours”, hvor synkoperingerne ligger på trommesættets tam’er. ”Don’t Let Me Let You Go” indeholder fuck-ordet, men det synger både Steffen Brandt og Tina Dickow jo også uden at ryste på stemmebåndene, og i det hele taget er Jamie Lawson en helt igennem pæn og familievenlig mand, der formodentlig sagtens kunne få en karriere som bankrådgiver, hvis han ikke lige var musiker.

I ”All This Beauty” er Lawson helt alene på scenen og viser fermt fingerspil på sin akustiske guitar, mens hans hidtil største hit, ”Wasn’t Expecting That”, ikke overraskende får gang i fællessangen. Det samme gør afsluttende ”Ahead of Myself”, med lidt hjælp fra kapelmesteren. Jamie Lawson skriver ikke musik, der holder en vågen om natten, men sangene er så velskrevne og fængende, at man som anmelder må tage ja-hatten på og synge med – ikke mindst en solbeskinnet eftermiddag på NorthSide. Så kan den store kunst vente til en anden dag.

 

Sætliste: 

The Only Conclusion

Cold in Ohio

The Last Time

Don’t Let Me Let You Go

Someone for Everyone

All This Beauty

This Heart

The Other Side of the Day

Letter Never Sent

Wasn’t Expecting That

Ahead of Myself

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA