x
Amon Amarth holdt på det sikre uden udfordringer

Amon Amarth, Copenhell, Helviti

Amon Amarth holdt på det sikre uden udfordringer

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Arkivfoto – billeder fra koncerten er på vej

Svenske Amon Amarth er på mange måder et godt bekendtskab af den slags, hvor man ved, hvad man får, og der er nogenlunde lige så mange overraskelser som kritiske spørgsmål fra journalisterne, når regenten har fødselsdag.

Til gengæld er de farlige på den måde, at det ved vi godt, at de ikke er i virkeligheden.

De ser bare sådan ud.

Vikingeskæg og ditto hår, Thors hammer om halsen af forsanger Johan Hegg, og en større en af slagsen på scenen senere, og så er der ellers dømt drikkehorn, nordiske guder, mjød og plyndringstogter, når Amon Amarth gør det, som de er bedst til på denne jord. Det gælder melodisk dødsmetal, masser af dobbelt stortrommepedal, som bliver lidt stereotype i de mængder, rasende guitarspil fra Johan Söderberg og Olavi Mikkonen uden flere nuancer end godt er, og så en stribe referencer til et grusomt eventyr- og nordisk vikingeunivers, hvis mål såvel som formål fortoner sig i en fjern Midgård.

Dog kan man læse sig til, at navnet Amon Amarth kommer fra et område i J.R.R. Tolkiens Midgård. Navnet betyder "Mount Doom" på Sindarin, et af Tolkiens elversprog.

Når vi står nedenfor scenen er det til gengæld bedøvende lige meget, om påklædningen er lige så forfængelig som en orks, for man må lade dem at festen er i gang.

Folk, som per automatik afskriver den slags, forstår ikke glimtet i øjet bag det hele. De ser ikke de brede grin, når energien slippes løs, men vi, som stod tæt på, fik det hele med. Og selv om helt nødvendige ørepropper fem meter fra PA-anlægget tog det værste, så sad bas og stortrommer lige i maven og de kugler, som bandet har rigeligt af. Man kan ganske enkelt MÆRKE, når Amon Amarth er i nærheden.

Det er til gengæld måske det største udbytte af denne koncert.

Selve øjeblikket for den intense eufori vil aldrig være spildt. De har også erfaring fra en halv snes albums – senest ”Jomsviking” fra i år på selskabet Metal Blade, men det virker, som om de ikke helt tør udfordre sig selv og publikum for alvor.

Amon Amarth må efter dagens koncert have på bundlinjen, at de ikke har tilført genren ret meget nyt, og er derfor forbløffende hurtigt glemt igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA