x
Rap-metalgruppen manglende nuancer

Clawfinger, Copenhell, Helviti

Rap-metalgruppen manglende nuancer

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Svenske Clawfinger formastede sig til at smugle rap-inspiration indenfor på det beskyttede heavy metal-værksted på Copenhell – og slap forrygende godt fra det.

Frontmand Zak Tell kom endda ind i leopard-plettet jakkesæt og slap igen godt fra det mellem sorte T-shirts og dødningehoveder.

Når denne dødskurs med rapmetal blev så vellykket, så skyldes det mega høj cigarføring under en attitude om, at nu kan publikum sgu bare komme an!

Der blev sunget med, mens de hårde omkvæd tonsede ud mellem stenhård guitar og bastant bas og trommer. Her var et tradionelt rap-band blevet buhet ud, men Copenhell har et rummeligt publikum, og man må gerne blande genrene.

Så længe det rocker! Og det gør Clawfinger! 

Clawfinger har tilmed gjort det siden starten af 90’erne, da de udgav succesdebuten “Deaf Dumb Blind”. Siden gik de fra hinanden og blev samlet igen – og godt for det. Der er meget at bygge videre på. Grundideen er god nok, men trænger måske til lidt konceptudvikling.

Det var en nydelse at opleve uhæmmet aggression blandet med melodiøse riff og en tonstung rytmegruppe overvåget af André Skaug på trommer.

De har udgivet syv album, men helt ærligt: Musik skal som bekendt høres live, men de ville ikke overleve særligt længe på mit anlæg, før omtalte konceptudvikling bliver implementeret: Som fest betragtet var det forrygende, men indholdet for stereotypt til at holde til en nærlytning. Hvorfor?

Fordi lige netop rap-inspirationen får musikken til stivne i lange sekvenser. Det er godt nok til headbanging og party og mega meget stagediving med Zak Tell selv som flittig udøver. Så point for festen, men indholdet manglede nuancer, flere farver og spænding til, at det blev en af de helt store minder fra dette års Copenhell.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA