x
Lyden kan ikke bære udtrykket alene

Chinah, Roskilde Festival, Countdown

Lyden kan ikke bære udtrykket alene

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

At Chinah har et stærkt bagkatalog, er der ingen tvivl om. Deres smægtende synthpop havde tiltrukket sig en sværmende skare om scenen, og forventningsrusen var næsten ikke til at skære igennem. Orkestrets musik var i høj kurs og det lykkedes da også trioen at levere varen, men uheldigvis dykkede de også ned i gråtonede, kedelige øjeblikke, hvor en blakket, introvert udstråling ikke kunne bære musikkens hårdtslående karakter. 

Det var åbenlyst, at trioen tog sig selv meget seriøst. En næsten uigennemtrængelig selvhøjtidelighed var dominerende for koncerten. I stedet for at interagere med publikum blev der i stedet bygget en usynlig jernmur, hvor orkestrets medlemmer enten havde lukkede øjne, kiggede på hinanden eller et fjernt sted i horisonten. Det betød ikke, at der ikke var brusende bevægelser i deres kroppe, men det virkede, som om de sluttede ring om sig selv. I musikkens svalende passager gik der derfor ikke længe, før man stod og trippede, lod tankerne få frit løb eller snakkede med sidemanden. Til gengæld tog de publikum i store favntag under sangenes svulstige omkvæd, som "Minds" og "If You Can Feel This". 

Fine Glindvads glasklare vokal blankpolerede kanterne på de tunge synthflader og virkede derfor særligt skrøbelig, når hun sang i kor med backtrackets dybtklingende vokal. Som skønheden og udyret, der for et kort øjeblik berørte hinanden. De dynamiske spændinger fik lov at løbe ud over stepperne på "Away From Me", der gav plads til velklingende guitar og skarp synth. Her lykkedes det trioen at favne publikum på målstregen med deres fængslende vekselvirkning mellem breaks og stormfulde udbrud. 

Chinah er et stærkt navn i dansk musik, men desværre var den manglende udstråling skæmmende for deres lydunivers, som ellers på mange måder er både bjergtagende og nuancerig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA