x
Lyden af en skramlet UFO fra en jysk dimension

Khalazer, Roskilde Festival, Streetscenen

Lyden af en skramlet UFO fra en jysk dimension

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Han klør sig i skægget, retter på bøllehatten så den sidder skævt, og kigger sig lettere irriteret omkring, højt hævet over skatearealet, som om han ikke har fået sin anden morgenmad. I en sædvanlig laissez-faire stil har hiphop-hobitten Khal Allan entreret Streetscenen.

Herefter begynder lydenprøven live. De forreste rækker publikum kigger op og lytter nysgerrigt, mens mikrofonerne langsomt distortes og der fyldes effekter på. Da det eneste, vi kan høre er et skrattende ekko, der lyder som en østjysk robot, der siger “tak-ak-ak-ak…” er vi klar til at gå i gang. 

Baggårdsversionen af Kraftwerk

Asger Strandby aka Doktor Lazerlyde udgør den anden del af Khalazer, og som navnet antyder leverer han rummusikken som Khal Allan rapper over. Det er også ligeså snørklet som rimene, men indeholder også en sær funkyness. Live assisteres han af DJ Scratchmagic, Boonkamp og Shatterhands og som en baggårdsversion af Kraftwerk river de os rundt i elektromusikkens kringelkroge.

Koncerten kredser om det nye album, med titlen “Album” og vi starter med introen, med titlen “Intro”, men herfra er det også slut med det indlysende og indbydende. Rumrejsen fortsætter på “Tiden er knap”, hvor elektroniske dommedagsvisioner blandes med speak fra Troldspejlet-legenden Jakob Stegelman. Der er en udpræget retro-romantik over alt hvad Khalazer piller ved.  

Det rager Khal Allan en høstblomst   

Khalazers univers af elektronisk hiphop er allerede svært tilgængeligt i høretelefoner. Når lyden på scenen bliver endnu mere forvrænget, så man for det meste kun kan tyde enkelte sætninger, bliver det endnu vanskeligere, at holde styr op de perfekte kaskader af rimord. 

Det er lige dele underholdende og frustrerende at forsøge at finde hoved og hale i rumeventyrene. Det er tydeligt at den del af publikum, der, alt efter smag er kommet for at høre de unge trap lords eller det unge trap lort, bliver hægtet af. 

Det rager tilsyneladende Khal Allan en høstblomst. Ligesom hans look-a-like Jack Black fra Tenacious D, handler musikken i høj grad om originalitet, og der er næppe andre før ham, der har claimet at være “lidt obsternasig - men ikke en nazi-oberst”.  Han defilerer rundt med en sky af røg under fødderne, mens han dropper perlerækker af ordbilleder der, som hans forgængere udi rim-of-consciousness-rap, MF Doom og Kool Keith, ofte går over livepublikummets hoveder. 

"Nu er det jo hiphop og så er det jo så passende at inddrage publikum", noterer han henkastet, hvorefter vi får lov at råbe "Ah", “Eh”, “Ih”, “Oh”, “Æh”, “Æh”, “Øh”, “Åh” og endda “Yh” (!) og så da vi kommer til ”Uh...” rammer han beatet som som en revolverslynger og plaffer efter os: “Uh…blufærdigt, flow: superb, pro, besværligt? nope, ikke særligt! usædvanligt dope, seværdigt show, helt ærligt bro - det herligt, yo!”

Publikum trues til at piske stemningen i vejret 

I anden halvdel af showet ankommer gæsterapperne. De giver unægteligt noget tiltrængt energi og samspillet gør også, at Khal Allan selv kommer i omdrejninger. Dansk raps originale menneskerobot Paulo er en underspillet fornøjelse på “Ligesom Ild” og det nye wunderkind Loke Deph brillerer på “Omvendt Kasket”, der som det første nummer får den forventede respons fra crowden - de tager deres kasketter omvendt på. Som afslutning bumrusher vildhedsmaskinen Skygg scenen til “Ikk’ Nok Hash” og nærmest truer publikum til at piske stemningen i vejret.     

Khalazers besøg på Roskilde var denne gang lidt af en arbejdssejr. Med materiale, der appellerer til de indviede kunne det sagtens have været blevet for indspist. Og jovist, det var til tider også ret svært tilgængeligt. Men Roskilde handler altså også om, at tage imod oplevelsen, når der lander en intergalaktisk, planetarisk skrammelkasse af en UFO fra en jysk dimension.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA