x
Firseragtigt og for meget, fortrinsvis på den fede måde

M83, Roskilde Festival, Orange Scene

Firseragtigt og for meget, fortrinsvis på den fede måde

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

”M83 på Orange Scene fredag nat? Er de blevet så store?” var min første tanke, da jeg så, at det franske elektroband skulle stå på Roskilde Festivals hovedscene lang tid efter solnedgang. Men ja, det er de åbenbart, for pladsen foran scenen er, om ikke pakket, så ganske pænt befolket, da klokken runder 01.30.

M83 har da også tilbage i 2012 kunnet fylde Arena-teltet, og så er Orange det naturlige skridt op. Musikken lægger også umiddelbart op til nattefest, for den er dansabel, og åbningsnummeret ”Reunion” får da også sat gang fint gang i bentøjet. M83’s elektropop har hentet masser af inspiration i 80’erne, med analoge synths og massive trommer med fyldig rumklang, og flere gange undervejs, blandt andet i ”Road Blaster”, kommer det arketypiske firserpop/rockinstrument saxofonen frem – dog ikke brugt helt så fantasifuldt, som PJ Harvey gjorde det dagen før på Arena-scenen, men for at markere et melodisk tema. ”We Own the Sky” byder fremdeles på slagbas i bedste Level 42-stil, endnu et firserrelikvie.

Det er ganske melodisk og fængende, med flotte visuals på bagtæppet af blandt andet en stjernehimmel (bandet er også opkaldt efter en galakse) og farvestrålende figurer. Til gengæld mangler M83’s hovedkraft, sanger, sangskriver, guitarist og keyboardspiller Anthony Gonzalez, lidt vokal pondus. Hans stemme er noget anonym, og den bliver ikke bedre af, at den ofte bliver kørt gennem en elektronisk effekt og/eller bakket op af keyboardspiller Kaela Sinclairs kor.

Kaela Sinclair synger selv leadvokal på ”Oblivion”, en flot ballade, der på M83’s seneste album ”Junk” bliver sunget af norske Susanne Sundfør, men live er det altså Sinclair, der har fået opgaven. Desværre er hendes stemme en anelse skinger, selvom den kvindelige leadvokal er en behagelig afveksling i M83’s udtryk.

Senere kommer en anden kvindelig stemme på banen, Mai Lan, der også medvirker på M83-albummet ”Junk”. Hun gæster med sin spoken word-orienterede vokal på ”Bibi the Dog” og ”Go!”, hvor førstnævnte giver visse associationer til Serge Gainsbourgs firsersang ”Love on the Beat” – formodentlig ikke tilfældigt – og hendes optræden får intensiteten til at stige yderligere. ”Go!” rummer desuden en meget firseragtig, pikrocket shredding-guitarsolo, som er helt igennem for meget – og dermed herlig, fordi M83 tydeligvis er bedøvende ligeglad med, hvad både anmeldere og såkaldt almindelige musikelskere mener er god smag.

”Midnight City”, der var det store hit fra M83’s forrige album, ”Hurry Up, We’re Dreaming”, sætter for alvor gang i festen, og kort efter lukker M83 passende med den pompøse og næsten instrumentale ”Outro” fra samme album, så man næsten kan se en ”Star Wars”-film for sit indre blik. Absolut tilfredsstillende Orange Scene-underholdning natten til lørdag – M83 kunne sagtens fylde scenen og den lille halvanden time ud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA