x
Lang ventetid i lufthavnen

Girls In Airports, Aarhus Jazz Festival, Atlas

Lang ventetid i lufthavnen

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Da saxofonist og talsmand Martin Stender efter en time annoncerede, at der nu kun var to numre tilbage, vakte det en spredt ærgrelse. Personligt må jeg nu indrømme, at jeg havde håbet på et ”godnat og tak for i aften”, da Stender gik til mikrofonen.

En time var om ikke rigelig så i hvert fald passende for aftenens koncert med Girls In Airports. De skulle have stoppet, mens legen var god. I stedet tyndedes der ud i befolkningen på det ellers fyldte Atlas, mens tangentspilleren Mathias Holm holdt sig vågen i selskab med en danskvand under de to sidste numre ”Migration” og ”Broken River”.

At stoppe, mens legen er god er et udtryk, der generelt kan bruges om Girls In Airports’ numre denne sene mandag aften på Atlas. Det var rigtigt fine og velspillede numre, både sonisk og visuelt, som de stod der og spillede på scenen med Holm i midten omgivet af de to slagstøjsspillere Victor Dybbroe og Mads Forsby flankeret af blæserne Martin Stender og Lars Greve, der træk ind på midten, når de skulle.

Musikken var flot og filmisk, den vil helt sikkert kunne klæde ethvert soundtrack med respekt for sig selv, ligesom visuals i form af videokunst helt sikkert ville passe godt ind på scenen sammen med Girls In Airports.

Problemet var bare, at numrene blev for lange. Der var for langt imellem de gode passager. Deres repeterende spil er ellers enormt tiltalende, så længe, at det er de gode passager, der kopieres og repeteres.

Bedst var det på ”Aeiki”, hvor Holm og Forsby spillede alene sammen. Forsby havde indtil da ellers været aftenens svageste, men her spillede han med et groove og en nerve, der sendte nummeret op i en højere enhed. Noget, der kun blev forstærket, da de tre øvrige igen kom på og sluttede nummeret godt af.

Men ingen regel uden undtagelser. Ekstranummeret, der fik koncerten op på halvanden times varighed, var aftenens bedste nummer. ”Fables”, titelnummeret fra Girls In Airports’ roste tredje album gjorde alt det, man kunne drømme om. Det var (forholdsvist) kort, og så byggede det i perfekt tempo op til en stor finale, som vi fik med et brag – og så var det hele forbi. Hvorfor i al verden startede de ikke med det nummer?

Det var en fantastisk afslutning, men kunne have været en endnu bedre åbner. Generelt byggede Girls In Airports’ numre nemlig langsomt op til et klimaks, der ikke rigtigt kom. Vi fik dog heldigvis en lille smagsprøve på det til sidst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA