x
Psych Festens sidste aften for i år bød på uforglemmelige oplevelser

Fribytterdrømme, Agusa, Spids Nøgenhat, Les Big Byrd, Copenhagen Psych Fest, Christiania

Psych Festens sidste aften for i år bød på uforglemmelige oplevelser

Anmeldt af Andreas Sorgenfrei | GAFFA

Psych Festens sidste aften for i år bød på uforglemmelige oplevelser, der fik Den Grå Hal til at sitre i kaskader af lys og øresønderrivende støj med Les Big Byrd og Spids Nøgenhat, som aftenens ubestridte højdepunkter.

  

Fribytterdrømme ****

Aftenens første koncert blev leveret af Svendborg-drengene i Fribytterdrømme. Med god forståelse for tidsånden, hvorfra de henter deres inspiration, og en sikker rollefordeling blandt bandets i alt syv medlemmer, leverede gruppen en sikker præstation og havde godt fat i publikum.

Bas og trommer lå gennemgående sikkert og gyngende som et rock’n’roll-tog, fra start til slut. Og med hele tre elektriske guitarer, og yderligere et orgel oveni, skabtes en tung bund af messende klangflader, der dannede psykedelisk baggrundstæppe for, at Lau Pedersens kunne folde sin særegne vokal ud.

Allerede da bandet indfandt sig på scenen var det tydeligt at fornemme, hvordan alle medlemmer var begejstrede og ærefrygtige omkring aftenens show. Og charmerende var det at opleve den spilleglæde, som bandet gik til værks med. 

Man kunne dog godt have ønsket, at guitarist Tor Amdisen ville have tonet sin spilleiver ned og givet plads til, at publikum bedre kunne nyde bandet som helhed. Guitaristens overopkørte facon syntes ude af trit med viben, man fornemmede iblandt resten af fribytterne, og stjal for megen fokus. Og det var en skam.

For min skyld måtte Amdisen gerne have ventet med at sætte den store fest i gang, til resten af bandet, og ikke mindst publikum, havde fået ”de psykedeliske briller på”, som Lau Pedersen så smukt benævnte det i ”Kosmonauten”, hvilket i denne anmelders øjne uden tvivl havde givet bedre mening i det store billede.

  

Agusa ****

Efter to aftener med svenske bands, der aldrig for alvor kom ind under huden, var det en lettelse at komme tilbage til Byens Lys og opleve Malmö-kvintetten Agusa give en prøve på, hvordan det kan lyde, når psych-rocken går ind fletter fingre med folkemusikken.

Med klar inspiration i 70’ernes mere prog-rockede bands, som Jethro Tull og King Crimson, tog kvintetten publikum med ud på en rejse i de svenske skoves mysterier og diskede op med det ene velskrevne klassiske folk-tema efter det andet, hvor tværfløjte, orgel og guitar spillede op til hinanden på fineste vis.

Aldersspændvidden mellem bandets fremragende, unge kvindelige trommeslager og den ligeledes velspillende, gråskæggede guitarist vidnede smukt om, at psych-rock er en genre, som er i stand til at forene musikere på tværs af generationer, hvilket også i høj grad gjorde sig gældende iblandt festivallens publikum.

Alt i alt føltes koncerten med Agusa som en behagelig rejse til et sted, hvor de færreste bevæger sig hen musikalsk. Og med broderlandets ære genoprettet blev svenskernes koncert et behageligt intermezzo på en finaleaften, som kun gik én vej – og det var op til stjernerne.

 

Spids Nøgenhat ******

For med mestrene i Spids Nøgenhat på pletten tilbage i Den Grå Hal var det umuligt for denne anmelder at kaste mindre end det maksimale antal efter bandet, der med rette kan betegnes som landets ukronede psych-konger.

I begyndelsen af sættet greb forsanger Guf mikrofonen og mindede os kærligt om, at ingen for 15 år siden ville have troet, at en udsolgt Copenhagen Psych Fest med 2000 betalende gæster nogensinde ville kunne blive en realitet, en dag i en ikke så fjern fremtid. 

At høre dette fra en mand, der om nogen har været bannerførende for genrens udvikling og stigende popularitet op igennem nullerne og frem til nu, var rørende, nu hvor festivallen for denne gang næsten var nået til sin ende. 

For i front ved orglet, med sit store skæg, og uden sin elektriske guitar om halsen, fremstod Guf denne aften mere teatralsk, end han har gjort det i nogle af sine andre projekter. Og det var en sand fornøjelse atter at se ham i spidsen for det band, som stik imod alle forventninger skulle ende med at blive hans største kommercielle succes til dato. 

Kort fortalt om de øvrige medlemmer i bandet, så var de to guitaristers sammenspil helt eminent og umuligt ikke at lade sig betage af. De to behøvede ikke på noget tidspunkt se på hinanden, men stod blot dybt koncentrerede med ansigtet ud mod publikum, og de intense visuals i ryggen satte prikken over i’et og gjorde Spids Nøgenhats koncert til festivalens højdepunkt. Trommeslager Anders Grøn spillede tillige fabelagtigt, og med sin smagfulde brug af køller på tammerne og utrættelige fills fremstod han som Danmarks svar på Led Zeppelins John Bonham. 

En sand fornøjelse hele vejen igennem!

 

Les Big Byrd ***** 

Sminket som levende døde, og med et originalt musikalsk crossover af 80’er-guitar og krautrockens pulserende, maskinelle drive, overraskede svenske Les Big Byrd og blev for denne anmelder festivalens helt store overraskelse. 

20 minutter skulle der gå, inden forsanger Joakim Åhlund sang sin første egentlig strofe i sættet. Forinden dette havde han leget med publikum, som han fik gejlet mere og mere op med største selvfølgelighed, indtil han endelig gav slip og for alvor lukkede op for stemmebåndet. 

Med sin excentriske tilstedeværelse og øjnene konstant rettet ud imod sit publikum fik sangeren hurtigt bjergtaget de fleste tilstedeværende og havde os således i sin hule hånd, lige til showet var ovre. 

Der var i det hele taget noget ekstremt forfriskende og anderledes over den svenske kvartet og Åhlunds ukuelige vilje til at nå helt ned bagerst i lokalet og efterlade et indtryk i folk. 

I de sange, hvor vokalerne spillede en mere klassisk struktureret rolle, fornemmedes inspirationskilder i 80’er-bands som Echo & The Bunnymen og The Cult, og kombineret med de statiske krautgrooves og en rytmesektion, der bare ikke slingrede nogen steder i valsen overhovedet, var koncerten en bragende succes og en værdig opfølger til de lokale konger i Spids Nøgenhats triumftog. 

Alt i alt var den sidste dag på Copenhagen Psych Fest en fantastisk afslutning på en veloverstået festival, der bestemt kalder på mere og lover godt for fremtiden i et land, hvor psych-rocken så afgjort fortsat blomstrer.

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA