x
Årene har svækket de danske popkongers gennemslagskraft

Nik & Jay, Grøn Koncert, Kolding, Grøn Scene

Årene har svækket de danske popkongers gennemslagskraft

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

En hel hvid scene og et rockband med hele molevitten. Grøn Koncert var vanen tro på vej til at blive helt og aldeles selvhøjtideligt med gutterne Niklas og Jannik, der tilfældigvis har regeret over dansk popmusik i godt og vel halvandet årti. Der skal ikke megen anledning til for at sætte en Nik & Jay-koncert på skinner, og nu har drengene jo lavet to nye sange, så lad os få skudt noget konfetti af sted og få det show på nogle hjul med alufælge.

At alle disse mini-comeback-koncerter ikke begynder med “Endnu En”, er mig en gåde. Sangen er trods alt den endegyldige retfærdiggørelse af deres evige tilbagevenden med et nyt smalt koncept på enten et ordspil, en ny EDM-tendens eller et håb om at indtage verden med engelsksproget opløftende følelsesrap. Denne gang var ambitionerne ikke så store, og koncerten startede fremragende med den nye Morten Breum-producerede “Frels Mig” og en effektiv ladt riffel-gestik over et tungt instrumental-hook.

Herfra kom en rørstrømsk gennemgang af en ordentlig favnfuld af bagkatalogets hits. Det er svært ikke at være imponeret over den uoverskuelige mængde af sange, der blev sendt ud til et forventningsfuldt publikum, der hastigt begyndte at søge op på hinandens skuldre for at fange lidt af det jantelovstrodsende rampelys. Nogle sange var kun med som korte dele af et medley, mens andre var til eksperimenteren med vekslende effekt. “Domestic” fik en sær og lang optakt med Jay på et samplepad, der kunne sige ordene “prøv og fuck med mig nu” og “kælling!”, hvilket han fik meget sjov ud af. Sangen i sig selv var rodet og uværdigt for en duo, der engang var garanti for et struktureret boyband-sæt med koreografi og medfølgende ekstra-dansere.

Nik & Jays koncert var måske den eneste, der ikke virkede særlig seværdig for Grøn Koncerts nye målsætning om de unikke live-oplevelser. Det vidner om arrangementets udvidede koncept, at det ikke længere er nok at levere mange års hits på række. Konfetti i tre forskellige farver og en aldeles fremragende live-version af “Hot” med simpelt beat af kun stortromme og knips over versene var ikke nok til at hive den hjem, som dengang, drengene fordanskede Baauers “Harlem Shake” med Pænt Nej Tak eller længere tilbage til 2008, hvor Morten Breum tog sig af et eksplosivt mellemspil.      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA