x
Diverse kunstnere: Suicide Squad: The Album

Diverse kunstnere
Suicide Squad: The Album

Edgy som halvfemsernes actionfigurer

GAFFA

Album / Atlantic Recording
Udgivelse D. 05.08.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Man kan gøre meget med tonen i en film bare ved at spille nogle skæve, hårdkogte, pudsige eller klassiske sange hen over ellers useværdige scener. Albummet til den udskældte Suicide Squad spiller en ret så stor rolle for filmen og især for en markedsføring, der ikke er set, siden drengelegetøj blev solgt med rap og elguitar.

Albummet fungerer dog fint alligevel. Batmans ærkefjende er dubstep-fan og har grills i munden, og det skader ikke, at Rick Ross spytter ekstra heftigt og rammer plet med sit ikoniske udbrud Huh!. Twenty One Pilots og Grace giver nogle passende og stemningsfyldte numre til en film om banditter, Imagine Dragons står i manegens midte på et posse cut uden bid, men med et catchy omkvæd, og Grimes har også forvildet sig ind på pladen med noget infernalsk M.I.A møder nu-metal.

Eminems Without Me er lyden af en film og et soundtrack, der bevidst prøver at være bizart forældet og ungt på samme tid. Panic! At The Discos cover af Bohemian Rhapsody er en helt anden historie. Små bidder af et umuligt velfungerende koncept, men lidt for meget munden for fuld.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA