x
Drugdealer: The End of Comedy

Drugdealer
The End of Comedy

På stoffer i slo-mo

GAFFA

Album / Weird World
Udgivelse D. 09.09.2016
Anmeldt af
Morten Gottschalck

Michael Collins er manden bag denne udgivelse, som efter alt at dømme blev til mens han kamp-lyttede til Best of the 60's og trippede på LSD, samtidig med at han var ved at falde i søvn. Resultatet er en lille samling akustiske melodier med ganske få hooks, ført af lettere skærende britisk vokal. Sætningerne "la-la-laaa" og "la-la-la-la-la" går meget igen. Sigende er det også, at de eneste numre som tåler genlyt - track 2, 3 og 4 - er med gæstemusikere. 

Sang nummer 3, Suddenly, er albummets lyspunkt. Et dejligt stykke løftende baggrunds musak med kvindelig vokal, og desværre nok det eneste, som rigtig retfærdiggør denne udgivelse. Resten er hørt mange gange før i bedre udgaver. Anden halvdel af The End of Comedy er sat i et så slæbende tempo, at det føles som om tiden er ved at gå i stå. Jeg tvivler på at selv Beck i sine tidligere ultra-slackede dage ville have budt sine lyttere noget lignende.

Trods den meget lyttevenlige produktion og den absolut nødvendige vitaminindsprøjtning fra gæstemusikerne, skal man nok være ekstraordninært 60'er-anglofil for at fastholde interessen. Drugdealer formår som få at ligefrem suge energien ud af lytteren - man får simpelthen lyst til at springe op og trykke hårdt på sluk-knappen til anlægget, før albummets titel går i opfyldelse, før man selv bliver suget ind i Drugdealers summende, zzzzummende, univerzzz...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA