x
Guitaristisk legestue på ny tur

Electric Guitars, Viften, Rødovre (turnéstart)

Guitaristisk legestue på ny tur

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Arkivfoto

Efteråret startede fredag aften. Her trodsede Electric Guitars den bagende sol og spillede første job på deres efterårsturné. 
 
På pladsen uden for Viften spiller Rødovre Senior Orkester op til dans i Kulturnatten. Indenfor vrister Mika Vandborg og Søren Andersen – de to frontfigurer og guitarister i Electric Guitars – ubetalelige mængder rå rockriffs ud af deres arsenal af Fender og Gibson guitarer.
 
Selvtilliden i orden og de klassiske rockguitarer skruet op til 11, da bandet sparker koncerten igang med et ukendt, spritnyt nummer, “Swagman”.
 
Åbningen er drævende tung, og attituderne på scenen lægger vægt bag udtrykket af solidt funderet heavyrock. De to "dørmænd" er i spændstigt humør og disker op med rigelige mængder rock’n’roll-slapstick-humor: “Vi går og varmer godt og grundigt op til vores næste plade. Så skal I skrige.” 
 
Viften jubler, og en enkelt stemmer endda i med et langt “Hurraaaaaa!” Ny plade er godt nyt for de kendere og nysgerrige ører, der er dukket op på denne solvarme fredag. Men her er plads til mange flere. Det mærker man bare ikke på stemningen på scenen.
 
De to storsmilende gavtyve – Vandborg med snurrigt overskæg og skaldet isse og Andersen med rock-tattoos og langt hår – ejer ikke antræk til selvhøjtidelige egotrip. Og det er måske netop derfor, Electric Guitars har holdt så længe og stadig lyder så godt. Fire tæt sammentømrede voksne mænd, der selvsikkert sætter klædeskabet på plads.
 
Næste nummer handler om en crazy woman – singlen fra bandets forrige album – og derefter er det tid til “She Wants My Guitar”, hvor slet skjulte hentydninger til voksensamvær på tværs af kønnene trækker på smilebåndene. 
 
Søren Andersen bemærker, at Electric Guitars er begyndt at tiltrække piger til deres koncerter – noget, han helt dybt inde i hjertet godt kan bifalde (sjovt nok) – og fordi det stadig er testosteron-rock og læder-bukser, vi er kommet for, udnævner Søren det kvindelige publikum til rockchicks.
 
“Follow Your Heart” fra deres andet album, “String Fever”, bliver et højdepunkt. Nummeret er blevet udvidet med den langstrakte og stemningsfyldte slutning fra pladens titelnummer; én slags Stratocaster-fest, der over flere omgange trækker nummeret langsomt ned i tempo til en smuk og rolig afslutning. Forlænget, fornemmet, fuldendt, fantastisk og stærkt vanedannende guitarekvilibrisme. Dét kan Electric Guitars.
 
Men i sangene står pladsen midt på scenen tom. Kun når de to hovedpersoner indtager den for at brillere, kommer der indhold i centrum. På samme måde fungerer showet bedst, når vi også får numre med en historie omkring sig, noget vi kan bide i, som giver modspil til de i øvrigt medrivende riffs og flotte soli. Kunne vi fx få “Never Mind The Dog” og historien bag? Det nummer har også noget af den afdæmpethed, man godt kan savne i Electric Guitars’ utrættelige fuld fart fremad-show.
 
Med snart tre plader i bagagen er det måske også på tide at udvikle et sæt baseret alene på deres fælles musik på bekostning af numre fra Sørens og Mikas soloalbums og lidt jam session over et Doors-cover?

Bandets tredje album kommer til februar. Det bliver produceret af Jacob "Cobber’ Binzer" fra D-A-D, som Søren Andersen vikarierede med sidste sommer, da Stigge Nasty brækkede bas-armen, og vi får hele tre friske smagsprøver derfra; “Swagman” driver tungt ind som åbningsnummer; “False Flag Operation” er uptempo energisk og byder på rigtig klædeligt flerstemmigt vokalarbejde; og “Splinter (In My Finger)” er et funky bekendtskab, hvor vi dog savner at høre om, hvad splinten repræsenterer.
 
“Baby I Love You” (“en titel vi tog, fordi ingen andre havde brugt den før”) er et af de mere iørefaldende numre, som også byder på en længere sekvens, hvor de to guitarister klipper navlestrengen til sikkerheden og det flotte lys på scenen og hopper ned og blander sig med publikum til en omgang guitaristisk legestue. Altid et hit.
 
“Horsefly” om de der eks-kærester, der æder både dig og forholdet levende, er aftenens tungeste nummer – endnu en favorit – mens “Break It Up” fremhæver Morten Hellborns eminente trommespil, der sidder solidt som en pløk i en klippevæg under hele koncerten. Sammen med bassist Peter Kjøbsted, der gemmer sig bag en langskygget cap, udgør han den rytmegruppe, der fastholder fundamentet, når de to brushoveder forrest letter fra scenegulvet. 
 
Ekstranummeret er Mika Vandborgs personlige hyldest til barndommens guitaridol, Jimi Hendrix. “Jeg hørte ham i radioen, da jeg var ni år og spurgte, hvad fanden er det? Min far trak en plade ud kun med nøgne damer på, som vi hørte, og så sagde jeg, at jeg kun ville spille guitar resten af mit liv.” 
 
Mens Vandborg blæser Hendrix-ismer ud over Viften, tager Søren Andersen en pause på monitoren. Vandborg har lyttet grundigt til sin fars Hendrix-plader og vrider strengene så forrygende Hendrix-agtigt, at han tryllebinder os, uden det bliver til plagiat. Sammen trykker Andersen og Vandborg koncertens allersidste riffs af og takker godnat.
 
Electric Guitars lever stadig op til varedeklarationen om elektrificeret guitar, men med bandets modenhed kunne man godt ønske sig mere variation i udtrykket og dynamikken. Sæt gerne pulsen ned i et par numre og sæt også to ord mere på de tekster, der er andet og mere end blot fyld imellem soloerne. 
 
Som band fremstår Electric Guitars grundigt sammenspillede og mere end klar til en efterårstur med solid guitarunderholdning, klassiske rockattituder og smagsprøver på deres kommende album. Her taler vi altså om et rigtigt levende rockband. Tag ind og oplev det, inden det er for sent.
 
 
Swagman*
The Thinner the Eye Brow The Crazier The Woman
She Wants My Guitar
False Flag Operation*
Song About You
Follow Your Heart
Finally Me
White Flag
Splinter*
Baby I Love You
Horsefly
Break It Up
Running Out Of Time
Wanted
 
* = nye numre
 
Søren Andersen - guitar, vokal
Mika Vandborg - guitar, vokal
Peter Kjøbsted - bas, vokal
Morten Hellborn - trommer, vokal

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA