x
Peter Danstrup: Sacrified

Peter Danstrup
Sacrified

Martrende avant-agnostisk omgang

GAFFA

Album / ILK
Udgivelse D. 15.09.2016
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er et svimlende værk bassisten Peter Danstrup har begavet os med denne gang. Den tidligere rektor på Rytmekons og endnu tidligere mesterbassist med bands som Mikkel Nordsø Band og Cox Orange, blandt mange andre, har aldrig været bleg for at søge grænser. Og konsekvent overskride dem.

Nu har han med et tilsyneladende religiøst værk taget den ud, hvor man næsten ikke kan bunde. På coveret hænger Kristus, men det er Dali's version, så hints til en skæv tilgang. Der skal leges. Og jeg føler mig omgående hjemme, ja, måske endda i en catalansk virkelighed? For vi har med et værk at gøre, der for undertegnede har mindelser om nogle af de samme middelalderlige egne, som den tidligere Sonning Pris-modtager, Jordi Savall, har det med at opsøge, og specielt gjorde det i årevis med sin nu afdøde kone, Monterrat Figueras. Altså til et Spanien, hvor der både er jødisk Ladino-musik og kraftig påvirkning fra maurerne, altså arabisk musik.

Musikerne er nogle af landets mest spændende. Trommeslager Bjørn Heebøll plejer at lege med Bisse. Nina Baun Jeppesen har jeg tidligere anmeldt til UG med kryds og slange, og hun gør det fremragende som sanger i Danstrups musik, som må have været alt andet end let. Dertil cellisten Soma Allpas og den herboende japanskfødte pianist, Makiko Hirabayashi, blandt flere andre. Overvægt af kvinder i en gruppe, der som kapelmesteren har det grænseløse og søgende som kunstnerisk vilkår.

Pladen er fyldt med vidunderlige afstikkere. Som hen mod slutningen, hvor der er plads til en trommesolo af de mere overdådigt lyriske, hjulpet på vej af den dygtige tubaspiller. Mens klaveret nærmest lyder som en afrikansk udflugt med Abdullah Ibrahim. Lad dig ikke afskrække af de mange tekster, der udadtil kan ligne salmevers for alle pengene. For det er en agnostiker, der har tænkt tingene igennem og set livets mirakler for derefter at tage bestik. Og ud af det kommer altså stor kunst.

Jeg er meget fascineret af Peter Danstrups kompositioner. Det er mere verdensmusik end jazz, og så igen: who cares? I en grænseløs verden af stor fantasi er labels vist det eneste, vi ikke behøver.

Anbefales.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA