x
Synthorgier, stroboskoplys og store smil

Gus Gus, Train, Aarhus

Synthorgier, stroboskoplys og store smil

Anmeldt af Elisabeth Thostrup | GAFFA

Der var fuldt knald på, da de to mænd i Gus Gus gik på scenen torsdag aften for at give koncert på spillestedet Train i Aarhus. Men den nærmest studentikose gejst fra de ikke helt unge mænd ebbede desværre ud, som koncerten skred frem. Det samme gjorde publikums.

Kolde, urbane beats, en dirrende, følsom vokal og et orgie af vibrerende synthflader strømmer igennem det weekendhungrende publikum. Det er torsdag aften på spillestedet Train i Aarhus, og stemningen er sjældent intens. På scenen vrider Daníel Ágúst Haraldsson sig i en dans, der ligner en blanding af en brustig fugls parringsritual og en raver på et godt trip i 90’ernes Berlin.

Bag ham står Birgir Þórarinsson og styrer det elektroniske rumskib, der sammenfletter hypnotiserende rytmer med kantslag fra en lilletromme og udstrakte flader af synthesizer. En sort blondekjole klæber sig til hans krop, og på fødderne har han et par stilethæle, der kunne gøre selv en supermodel usikker på benene. Han står med let spredte ben og skifter imellem at smile ud til publikum og dykke ned i knapperne foran sig.

Teatralsk og elektronisk 
De to mænd er begge originale medlemmer af det islandske band Gus Gus, der siden sin begyndelse i 1995 har talt ikke mindre end 14 forskellige musikere. Bandet startede egentlig som et teater- og filmkollektiv i Reykjavik, men med tiden skiftede de kameraet ud med mixerpulten og fik stor succes med deres elektronisk lyd. Det teatralske ved Gus Gus skinner dog stadig igennem, og selvom det kun Birgir Þórarinsson og Daníel Ágúst Haraldsson der er på scenen, mangler der stadig hverken dynamik eller musikalsk overskud denne torsdag aften.

Allerede inden koncerten begynder, er stemningen på spillestedet Train sjældent intens. Publikum tripper forventningsfuldt. Præcis klokken 21 lyder det første hårde beat, og under hele første nummer er Birgir Þórarinsson alene på scenen. Train er tætpakket, og selvom mikrofonen stadig står herreløs på scenekanten, bliver de dybe beats, Birgir Þórarinsson smider i hovedet på det dansetrængende publikum, taget godt imod.

En suveræn begyndelse
Daníel Ágúst Haraldssons indtræden på scenen er næsten lige så opsigtsvækkende som Birgir Þórarinssons stilethæle. Nærmest epileptisk dansende glider Daníel Ágúst Haraldsson over scenen i et sæt afrikansk mønstret nattøj. Publikum er helt med og efterligner hans løse håndled med armene over hovedet. ”We are happy to be here” lyder det afdæmpet helt tæt på mikrofonen, inden det hvide stroboskoplys går helt amok, og de to mænds feminine silhuetter kun ses i skulpturelle glimt.

Gus Gus leverer en fuldstændig suveræn begyndelse på koncerten denne torsdag aften på Train. En af de begyndelser, hvor band og publikum i øjeblikke er i fuldstændig symbiose. Desværre formår de ikke at holde den høje intensitet gennem hele koncerten, der lider af at have sine døde perioder, hvor det ellers feststemte og veloplagte publikum bliver tabt i lange elektroniske passager.

Så hjælper det ikke meget, at Birgir Þórarinsson, i bedste skolelærerstil, griber mikrofonen for at høre sit publikum, om Aarhus staves med Aa eller Å. Heller ikke at Daníel Ágúst Haraldssons fugleparringslignende dans bliver stadig vildere og mere indadvendt. Det er tydeligt, at de numre, publikum ikke rigtig kender, har svært ved at fange an. 

Energien ebber ud 
Mere live kommer i publikum, da musikken under det sidste nummer pludselig slår over i tunge, techno-inspirerede beats, og stetoskoplyset igen gnistrer ud over den bølgende menneskemængde. Bedst er det på hittene "Crossfade" og "Over", hvor de to mænd i Gus Gus virkelig har publikum i deres hule hånd.

Samlet set leverer Gus Gus en rigtig god koncert, der desværre mister pusten lidt hen ad vejen. De fuldvoksne herrer viser dog, at de sagtens kan få gang i festen og på intet tidspunkt er kedelige. Den suveræne begyndelse på koncerten bliver dog aldrig fulgt helt til dørs, og publikum har nærmest helt mistet gejsten, da de skal klappe bandet ind til ekstranummeret.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA