x
Sørgmodige bobler uden for tid og sted

Søren Juul, Studenterhuset, Odense

Sørgmodige bobler uden for tid og sted

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Der var måske plads til lidt flere i Studenterhuset i Odense, men til gengæld var stemningen perfekt til at lade musikken fylde rummet uden forstyrrelser fra en ufokuseret eller overbegejstret publikumskare. Søren Juul er efter eget udsagn taget af sted efter kun en uges tid i øveren, med et band bestående af en bassist med ansvar for backing track og en trommeslager med ansvar for alskens slagtøj og percussion. Første stop på Juuls vidtspændende Europaturné var tilfældigvis i Odense.

Fra første øjeblik, hvor Søren Juuls vokal trængte igennem mikrofon, højttalere og de mange levende lys, var vi sikkert og bestemt lullet ind i universet fra det nye album "This Moment". Åbningsnummeret fra pladen blev også en fornem åbner for et prægtigt sæt af nye sange og enkelte numre fra tiden, hvor Juul kaldte sig Indians. Trommerne havde lidt for meget at sige i lydbilledet, hvilket selvfølgelig gik ud over den nærværende vokal. På den anden side gav vokal og slagtøj en afgørende fornemmelse af, at her var der en helt særlig liveoplevelse.

Juul havde også mange at kæmpe med rundt omkring på Odenses spillesteder. Chinah spillede ikke langt derfra på Kulturmaskinen, Velvet Volume var på Posten, og der var selvfølgelig også fuld gang i Phono Festival på havnen. Frontmanden med den lyse og gennemborende stemme formåede også at levere noget smukt og menneskeligt fejlagtigt på sine keyboards under blandt andre “Don’t Want to Fool You”.

Opsætningen på scenen var sådan, at Juul kunne stå i front eller ude i siden ved sine tangenter. Naturligvis gik meget af koncerten ved keyboardene og dermed som baggrund for et tomt mikrofon-stativ. Fra tid til anden greb Søren Juul også en guitar og gav los på nogle nogle progressivt rockede numre.

Koncertens klare højdepunkt kom soildt plantet inde i sættet med “Seventeen”, der også for alvor fik plads til at flyde ud i opstemt rytmisk repetition, mens bandet så ud til at vågne i ansigtsudtryk af begejstret koncentration. Andre sange var en anelse for korte og ubetydelige for en koncert, og de var lidt af grunden
til, at sættet blev bare lidt for langt. Det gjaldt blandt andet for den gamle Indians-sang “Magic Kids”. Sættet blev dog aldrig kedeligt eller uvedkommende takket være den mere umiddelbare pop-ting “Soulseeker” eller “Pushing Away”, som meget passende blev leveret alene af Juul og hans tangenter.

Søren Juuls sangstemme var altafgørende for koncerten og for det enkelte stykke musik. Nogle af de sidste sange, “Dear Child” og Indians-nummeret “Somewhere Else”, blev spillet rigtigt flot og nuanceret, men på grund af de til tider overstadige trommer forsvandt sangen i musikken. Især “Dear Child” lød fabelagtig i sit høje tempo, men manglede lige den sidste tand på vokalen for ikke at forsvinde i den insisterende stortromme.

Opvarmning: Lovely Infants *****
En høj ranglet mand introducerede sig selv med fornavnet William og satte sig ved en mixer-pult og computer. Med største forsigtighed begyndte han at sende små bølger af ambient lyd ud til et publikum, som var klar til at lade sig omfavne midt i oktobertemperaturen.

Vi var inviteret med indenfor i det kreative værksted, hvor der blev skruet og justeret for at skabe de mindste variationer i den meditative bølgegang. Opvarmningen var en lang flydende masse, som først for alvor skiftede spor, da den abstrakte hvide støj blev erstattet af naturlyde som to lag af henholdsvis knitrende lejrbål og regn mod bliktag. Ovenpå kom en guitar, som øgede live-fornemmelsen betydeligt.

 

Søren Juuls Europaturné fortsætter til følgende danske byer:
Den 8. oktober, Walthers, Skanderborg
Den 9. oktober, Ideal Bar Vega, København
Den 13. oktober, Radar, Aarhus
Den 14. oktober, Bruunske Pakhus, Fredericia


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA