x
Suzanne Vega: Lover, Beloved: Songs From An Evening With Carson McCullers

Suzanne Vega
Lover, Beloved: Songs From An Evening With Carson McCullers

Sangerinden inviterer til litterær matiné

GAFFA

Album / Cooking Vinyl
Udgivelse D. 14.10.2016
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Amerikanske Suzanne Vega hører til i en fin New Yorker-tradition for sangskrivere, der lægger sig tæt op ad et litterært univers. På Lover, Beloved: Songs From An Evening With Carson McCullers fører hun dette et skridt videre ved at gå ind i et specifikt litterært univers, som udgøres af den amerikanske forfatter Carson McCullers.

På albummet går Suzanne Vega ind i forfatterens karakterer og fortolker ad den vej forfatteren og hendes værker. Det er derfor stadig klassisk sangskrivning fra Suzanne Vega, men med en mere fortællende tone. Carson McCullers var kendt som noget af afviger, der ikke var bange for at lægge sig ud med det litterære etablissement. Dette er dog ikke helt at høre i den meget andægtige musikalske tone på albummet, der bliver en smule forstilt i sin tilstræbte litterære tilgang. Det høres tydeligt i sangskrivningen, at det ikke er Suzanne Vega selv, men en påtaget karakter, hvilket giver en vis distance i sangene.

Musikalsk løsnes der lidt op et par gange med harmonika og blæs på. Men ellers er det meget klaverbårne melodier, der føles lidt tunge i udformningen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA