Skønne gråtoner

Exec, Dexter, Odense

Skønne gråtoner

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Troels Abrahamsen var ved godt humør. Det skabte naturligvis et interessant lag til musikken og lyrikkens tjæresorte temaer. Den yderst charmerende entertainer tog Dexters koncentrerede publikum med på små udflugter til kunstnerens ophobede weltschmerz. Det fungerede yderst godt især for det pæne fremmødde på jazzklubben og værtshuset med de blå og røde lamper og det lave loft.

Exec-projektet er bare en mand og et stort sort Yamaha-flygel, men Troels Abrahamsen er ikke som andre mænd kendt under et par navne. Han har snarere efterhånden en lille snes kunstnernavne og sideprojekter, hvoraf Exec er navnet på den seneste og meget ikke-elektroniske version af Veto-frontmandens kreative output. Tangenterne er måske det eneste levn fra electrorock-dagene, hvor Troels bandt sig selv i mikrofonledninger og forsøgte at skærme sit gamle klaver fra vildfarne festivaløl.

Der er godt med råderum til Execs klaverspil, men der, hvor den vigtigste indgang til koncerten ligger, er hos vokalen med klare træk til Anohnis tunge udåndinger og udelukkelse af de høje toner. Hele rummet blev solgt på den pludselige overgang fra vittig baggrundspianist til fastlåst smertesmed, for lyden var mindst lige så ren og følelsesladet som på albummet The Limber Real.

En Exec-koncert er monoton skønhed og lige så flyvsk som doven røg. Man kom ikke just til at savne de effekter, der på Blink og Life Is Liquid bringer mindelser om det ultraskrøbelige i Daniel Johnstons enestående depressive sonater. I stedet var der den rene klaverlyd hele vejen igennem, kun opbrudt af Abrahamsens tilbagevenden til sin udadvendte persona, som holdt mørket på afstand med vittigheder og bagedyst-snak. Vi på stolene blandt de flakkende levende lys var vist alle enige om, at musikken snildt kunne fortære resten af onsdagens tidløse øjeblikke.

Det var måske fascinationen af de beroligende tangenter og sangteksternes syn på nihilisme som barnemad for en verden, der forsvinder længere og længere væk ved teknologi, kaos og singularitetens udsigt. Der vil dog altid være den halvbanale og anderledes uptemposang Full of Knots, der simpelthen gør lytteren for meget opmærksom på staccato og efterskolemelankoli.

Der var vel ikke langt mellem højdepunkterne, der lå hovedsagligt i de små simple melodier og sange uden store armbevægelser. Titelnummeret The Limber Real og Hymn havde hver især en lidt større sammenhørrighed mellem det, der synges og det, der spilles, og det lød kortvarigt som Elton John eller Billy Joel helt nede i kulkælderen. Der var ikke noget at sige til, at publikum var så disciplineret omkring at nyde og bifalde denne live-optræden. Så meget, at Execs lystige Troels Abrahamsen ikke rigtigt kunne komme i kontakt med publikum, hverken når det gjaldt tiden eller Terminator 2. Exec er et strålende eksempel på den spidsfindighed, Kanye West kom på med at reducere frem for at producere musik. Det er ganske vist nonsens, men idéen er rigtig nok. Det er nemt og sikkert at gemme sig bag en masse lag af lyd, men det er bedst at præsentere den musik, man rent faktisk vil spille, og så pakke det andet væk til en anden dag og et andet kunstnernavn og sideprojekt. 

 

Opvarmning: ML Buch ****

Meget af opvarmningen løb lige lovlig skævt afsted, med fejlslagne akkorder og halvflade vokaler. Alligevel var det, som om ML Buch spillede en sjælden og ærlig vokal med lo-fi synthesizer, elguitar og lo-fi alt mulig andet charmerende. Perfekt matchet til Exec-konceptet var der dog ikke særlig meget til at fylde eller camouflere. Der var bare et enkelt guitarriff og en vokal fuldstændig fjernet fra nutidens lyd, og begge afbrød de hinanden. Grove trommemaskiner klistret til forglemmelig klagesang blandet med alt det førnævnte gjorde en unik opvarmning fyldt med tørre kanter og oprigtigt håndværk.

 

Sætliste:

Controlled Environments

Life Is A Liquid

The Limber Real

Full of Knots

Stripped

Going Under

Catastrophizing

The Waves, Night and Dawn

Hymn

Peers

A Thing of Lights

Near Singular Experience

Blink

The Explanatory Gap

Ekstranumre:

Bodies

Noget om helte? (Halfdan Rasmussen-digt)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA