x
Acintya bheda bheda Tattva

Kula Shaker, Rolling Stone Weekender, Weissenhäuser Strand, Tyskland

Acintya bheda bheda Tattva

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Det er et karakteristisk indisk tema, der følger Kula Shaker på scenen, og det kan selvfølgelig ikke være anderledes. Selvom det er, og har været, nemt at nedgøre Kula Shaker, og de på en måde er kommet til at stå for, hvor galt det kan gå, når hypen løber løbsk, så må man bare konstatere, at de stadig kan fylde en koncertsal – ligesom man må huske på, at det flyttede virkelig mange plader dengang i 90’erne. Der er også en del dedikerede fans på plads i salen, og de går ikke skuffede fra koncerten, for Kula Shaker spiller en meget dedikeret koncert.

Der bliver lagt fra land med Hey Dude, hvilket er en god solid omgang 60’er-rock, men røgelsespindene på scenen minder os om det indisk-inspirerede lydunivers, som er på vej. 15 min. Inde i koncerten bliver der åbnet op for østens mystik, og det langsomt svajende publikum er klart på, mens Kula Shaker fyrer bl.a. Grateful When You’re Dead/Jerry Was There og 303 af. Sidstnævnte har Crispian Mills og bassisten, Alonza Bevan, skrevet i en meget ung alder, hvilket den energiske forsanger fortæller, og det højenergiske nummer bliver leveret med et tydeligt engagement.

Det skal dog tilføjes, at flere af de nye numre også holder et ganske fint niveau, men det er nu, koncerten igennem, ganske klart, at folk er kommet for nostalgiens skyld.

Det står klart efter 45 minutter, da de første toner af Tattva bryder ud af højtalerne, en sang som vel at mærke også har et højere niveau end Kula Shakers nyere ting. Det sætter selvfølgelig en kæmpe fest i gang i publikum, og til trods for de ellers fine toner fra de nye ting bliver det klart understreget, hvad folk er kommet for.

Hush udgør det andet store hit, og publikum er nu for alvor sendt tilbage. Min sidemand når i hvert fald at pogo’e ind i mig en tre-fire gange, og det selvom han egentlig mere ligner en type, der burde bruge tiden på at tænke på sin ratepension. Koncerten når et klimaks her, og stemningen er helt i top.

Et par lidt malplacerede ekstranumre gør ikke meget for nogen, men de fleste i salen venter selvfølgelig på Govinda, der kommer som sidste ekstranummer. Man kunne have ønsket sig en lidt bedre sammensat sætliste – specielt når man tænker på, at stemningen var helt fantastisk under Tattva/Hush-medley’et.

Brit-pop regerede i 90’erne, og Kula Shaker var, om de vil det eller ej, en del af den scene. Ved aftenens koncert beviste bandet dog, at de også, og måske i højere grad, er et band, der hovedsageligt er inspireret af psykedelisk 60’er-rock.

Kula Shaker står tilbage som et band, hvis relevans muligvis kan diskuteres, men de står tilbage som en meget sammenspillet gruppe, der leverer et intenst sæt, hvor de dog bør overveje at justere sætlisten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA