x
 Bring Me the Horizon i magisk helhed

Bring Me the Horizon, Falconer Salen, København

Bring Me the Horizon i magisk helhed

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Britiske Bring Me the Horizon fra Sheffield, South Yorkshire, lige så ofte bare kaldt BMTH, har så godt fat i sit danske publikum, at de ikke blot sang fødselsdagssang for forsanger Oliver Sykes (30) – de kunne også en stor del af teksterne udenad. På den led mindede det i perioder om en Kim Larsen-koncert. Men så holder sammenligningen med det folkelige også op, for Oliver & CO. har meget mere vredt på hjerte. Om svigt, om bedrag om desillusion og så videre.

Når de synger ”Happy Song” som åbningsnummer, lurer desperationen lige under. The f-word bliver også brugt flittigt, men bare at afskrive BMTH som vrede, yngre mænd vil være at mene, Mozart bare var en horebuk (hvad han OGSÅ var).

BMTH evner at tænke i helheder i deres performance, der ud over den rå og til færre tider lyriske musik også favner mere og mere fra digt til det flotteste lys og videobaggrund, jeg længe har set (og det er en del!). Det er ikke for meget at tale om en magisk helhedsoplevelse.

Nu er det tredje gang, jeg ser BMTH på dansk grund, hvor de har væltet såvel Roskilde Scenen som Vega. I aftes skulle den langt større Falconer Salen så indtages, men at dømme efter de tomme balkonpladser var det måske alligevel overkill. Til gengæld har deres show nu stadionkvaliteten med.

Vi ved godt, at BMTH kan spille råt og tæt, men at de kan mere end det, beviste de langt nede i sættet. Der kom den stille og smukke ”Follow You” – og digte og blomster foldet fabelagtigt ud på baglærredet som optakt til ”Doomed”.

”True Friends” som ekstranummer har også sin sprængfarlige energi, der gør, at publikum aldrig helt ved, hvad der kommer rundt om næste hjørne.

I forhold til tidligere koncerter var båndsløjferne også mest som optakt til numrene, så vi mærkede bandet svede frem for, at balancen tippede til for meget elektronik uden liv, som det tidligere er set.

Oliver Sykes med al sin rehab- og narkobaggrund står i dag som en frelst veganer, hvor hverken afhængighed eller skrøbeligt helbred står i vejen for, at publikum får banket input fra bandet på plads.

Med seneste og selvproducerede album ”That's the Spirit” (2015) i bagagen er der ikke i tvivl om, at bandet ikke længere bare er på vej op. De er deroppe – og Oliver Sykes takkede også sit efterhånden trofaste, danske publikum for at have været med på rejsen. Den gode nyhed er, at efter koncerten i går er det klare indtryk, at rejsen ikke stopper her. Det er et band i rivende udvikling, fra de i starten ”blot” spillede thrashy metal med skrigende og skærende skrål, til de senere iblandede lange inkorporere elektroniske passager – og til den smukke, magiske helhed, som de præsterede i går. Oliver Sykes’ spændende, præcise vokal fuldendte værket. De ligner et klart bud på en snarlig plakattopper på den orange Roskilde-scene.

 

Sætliste

Happy Song

Go to Hell, for Heaven's Sake

The House of Wolves

Avalanche

The Best Is Yet to Come

(Aoife Ní Fhearraigh song)

Shadow Moses

Chelsea Smile

Follow You

Sleepwalking

Doomed

Can You Feel My Heart

Antivist

Throne

 

Ekstra:

True Friends

Oh No

Drown


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA