x
Nænsomme afrikanske udfordringer og øjeblikke med gåsehud

Joan As Police Woman og Benjamin Lazar Davis, VoxHall, Aarhus

Nænsomme afrikanske udfordringer og øjeblikke med gåsehud

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den amerikanske sangerinde og sangskriver Joan Wasser, bedre kendt som Joan As Police Woman, er en hyppig gæst i Danmark, hvor hun plejer at besøge København og Aarhus, når hun er i Europa, og Odense har hun også været forbi. På sin forrige turné gæstede Joan As Police Woman dog kun København, men nu er hun tilbage i Aarhus, hvor en mindre, men dedikeret skare på et par hundrede er mødt op.

Det er dog ikke en helt almindelig Joan As Police Woman-koncert. Wasser har nemlig skrevet og indspillet sit nyudgivne sjette album, ”Let it Be You”, i tæt samarbejde med den amerikanske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Benjamin Lazar Davis, der også er medlem af grupperne Cuddle Magic og Okkervil River. Albummet er udsendt som et duoalbum, og Davis er derfor også med på den igangværende turné, hvor han agerer frontfigur på linje med Joan As Police Woman.

Joan As Police Woman og Benjamin Lazar Davis står forrest på scenen bag hver sit keyboard og i hver sin blå kedeldragt, som de også bærer på coveret til ”Let it Be You”. Denne kedeldragt er der en forklaring på, og den får vi senere under koncerten. Duoen har desuden medbragt guitarist Ryan Dugre og trommeslager Ian Chang.

De to hovedpersoner har i interviews fortalt, at de blev enige om at lave et album sammen på baggrund af deres fælles interesse for fløjtetemaer skabt af pygmæer fra Den Centralafrikanske Republik. Disse temaer udgør fundamentet for en del af sangene på albummet ”Let it Be You”. Det er nu (modsat på albummet) svært at høre i en livesituation, hvis man ikke lige ved det. Det skal dog siges, at flere af numrene, eksempelvis titelsangen, helt eller delvis går i skæve taktarter, som det kan være svært at danse til, hvis man er en rytmeforladt skandinav – selvom det rytmiske element i sangene er ganske fremtrædende. Ellers er hovedindtrykket af de nye sange, at de er mere elektronisk orienterede end Joan As Police Womans sædvanlige materiale, med keyboardlyden fra de to forgrundsfigurer som en central del af lydbilledet, om end Benjamin Lazar Davis også spiller bas i stedet for keyboard på en del sange – og nogle gange begge dele i samme nummer.

Sangene fra ”Let it Be You” fylder ikke overraskende meget på sætlisten, hvor vi får alle numrene fra albummet undtagen to. Numrene er ganske fine og som nævnt meget rytmisk orienterede, ofte i et midt-tempo-groove. Joan As Police Woman synger stærkt med sin karakteristiske vokal, der lidt firkantet kan beskrives som en klassisk singer-songwriter, som kaster sig ud i nogle nænsomme soulfraseringer og nogle gange når op i et meget højt, sårbart leje, eksempelvis i den vuggende ”Magic Lamp” fra det nye album.

På sangene ”Candy Guns”, ”Violent Dove”, ”Overloaded” og ”Hurts So Bad”, synger Benjamin Lazar Davis leadvokal i versene, og Joan Wasser falder så ind som kor i omkvædet. Davis har en lys og blød stemme og fungerer godt som kontrast til Joan As Police Woman, og hans vokale tilstedeværelse giver smukke nuancer til musikken.

Det er også Davis, der fortæller historien om de blå kedeldragter, han og Joan Wasser bærer: Davis så en blå kedeldragt på en lokal beboer, da han på egen hånd besøgte Afrika. Den ville han meget gerne have fat i, så han byttede sit eget tøj væk for den. Da han kom hjem til New York og mødtes med Joan Wasser, fandt han ud af, at hun havde en tilsvarende blå kedeldragt – ”så måtte vi lave en plade sammen”.

Det er alt sammen udmærket, men jeg står lidt og savner de helt nedbarberede, melankolske ballader, som efter min mening er Joan As Police Womans allerstørste styrke. Der kommer heldigvis nogle få i løbet af koncerten. Først ”We Don’t Own It” fra politikvindens første album, det ti år gamle ”Real Life”. Sangen bliver spillet alene af Joan Wasser, der nu er skiftet til el-guitar og bliver beskrevet som en hyldest til den dengang relativt nyligt afdøde sanger og sangskriver Elliott Smith. Her kommer gåsehuden frem under de både skrøbelige og stærke fraseringer og det ditto fingerspil på guitaren.

Det samme sker, da Wasser, nu med bandet tilbage på scenen, giver os den vemodige ”Feed the Light”, ligeledes fra debutalbummet, og endelig under det første og eneste ekstranummer, ”Station” fra det seneste album. En lang sang, der begynder ganske tyst for langsomt at udvikle sig til et dramatisk klimaks. En velkendt måde at slutte et album og en koncert på – spørg bare Mew eller snart hedengangne Kent – men det fungerer også her.

Efter knap halvanden time siger Joan As Police Woman og Benjamin Lazar Davis tak for i aften, og publikum klapper tilfreds. Jeg synes også, det har været en god koncert, men savner lidt flere af de nedtonede øjeblikke, hvor Joan As Police Woman for alvor når ind under huden og kommer helt ind til sjælen. Hun skal dog have ros for at ville udfordre sig selv i samarbejdet med Benjamin Lazar Davis og med den afrikanske inspiration, og hun skal være velkommen tilbage i Aarhus når som helst.

Joan As Police Woman spiller i Pumpehuset 7. december

 

Sætliste:

Satellite

Magic Lamp

Let it Be You

Candy Guns

Save Me

The Ride

Broken Me in Two

Violent Dove

Holy City

Overloaded

We Don’t Own It

Get Direct

Hurts So Bad

Feed the Light

The Magic

Ekstra:

Station


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA