x
Foxygen: Hang

Foxygen
Hang

Flamboyant og overgjort 70'er-stemning

GAFFA

Album / Jagjaguwar
Udgivelse D. 20.01.2017
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Siden sidste album har Foxygen skruet albumstørrelsen ned fra 24 (!) til otte numre. Disse otte numre har så til gengæld et 40 mand stort orkester under ledelse af Matthew E. White, og det er ganske grandiost.

Åbningsskæringen Follow the Leader har masser af kraft og en catchy melodi, et helt ideelt valg til første single.

Mrs. Adams lyder Sam Frances, som om han nærmest kanaliserer Bowie, anno Ziggy Stardust, og musikken bag ham er ikke langt bagefter, når han knurrer-spinder ”Now I’m hanging from rope”. Trauma har noget af det samme patosladede swung.

Avalon lyder opskruet, med masser af kor, blæsere, tangenter og sågar et lille stepdanse-intermezzo. Det er en Roxy Music(al), uden det cool. America og On Lankershim lyder også som populær-pop fra 70'erne.

Og det er Hangs helt store problem. Alt for ofte lyder Foxygen som en pastiche – en opkørt 70'er-kabaret, hvor klangen lyder autentisk, men samtidig også virkelig hul. Et ironisk livtag på egne bombastiske ambitioner? Måske – men resultatet er svært kunstigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA