Erik Hassle: Innocence Lost

Erik Hassle
Innocence Lost

Svensk samlebåndspop med momentvise soulperler

GAFFA

Album / SONY
Udgivelse D. 27.01.2017
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Erik Hassle er blevet voksen siden superhittet Hurtful udkom i 2008. Det høres tydeligt på åbningsnummeret på Innoncence Lost, singlen No Words, der var i heftig rotation i sommer. Stemmen er modnet betydeligt de sidste 7-8 år, og det klæder den poppede svensker med de imponerende krøller.

Det fjerde studiealbums anden skæring, Pathetic, er derimod så heftig en efterligning af Prince, så det gør helt ondt. Måske tilført lidt Terence Trent D’Arby anno Wishing Well. Men trods den skamløse kopiering, rykker det sgu stadig. Og det er jo det, svenskerne kan – lave pophits i bedste guilty pleasure-stil. Velkommen i rækken, Erik Hassle.

Og sådan kører pladen egentlig i mere eller mindre samme ufarlige, pop-lækre rille. Det er tydeligt at høre, at Hassle har arbejdet med nogle dygtige producere, sangskrivere, musikere etc. På visse skæringer (især If Your Man Only Knew) bliver vokalen dog lidt for anstrengt, og lyder (endnu mere) som samlebåndspop spyttet ud af en eller anden (læs: Sony) musikmogul. Så er vokalen mere i hopla i de dybere registre, som på TKO, der ellers også er en ret kedelig sang.

Summa summarum må være, at Hassle egentlig er bedst, når han helt skamløst kopierer tidligere soulsangere. For det der samlebåndspop bliver lidt kedeligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA