x
Synthsikker toer fra britiske retrorockere

,

Synthsikker toer fra britiske retrorockere

Anmeldt af Kristian Bach Petersen | GAFFA

De unge briter med tæften for 60er og 70er psych-rock, og Marc Bolan-lookaliken James Bagshaw i front, er klar med deres andet udspil.

Her har synthesizeren fået en mere bærende rolle, og flere numre lyder næsten spacy og lidt som soundtracks til en runde John Carpenter-sci-fi.

Stærkest står numre som næsten krautrockende åbner Certainty og den mere poppede Born Into The Sunset. Bagshaws fløjelsbløde vokal smyger sig stadig om musikken og kan sagtens bære, at der tydeligvis er kommet nogle flere hestekræfter og ressourcer i studiet og udstyret. Også den næsten spooky (I Want To Be Your) Mirror løfter han med sin evne til at gå helt falset høj.

Oh The Saviour nærmer sig Kula Shaker-kliche territorium, imens Mystery of Pop klarer sig bedre, og lyder som en glemt Mamas & Papas klassiker. Også Roman God-Like Man læner sig op af klassikerne i og med, den lyder virkelig meget som David Watts med The Kinks.

Albummet hænger på den måde godt sammen, og selvom der ikke er så mange ligefremme hits som på debuten, er det en stilsikker opfølger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA