x
Chrissie Hynde: Vild - mit liv

Chrissie Hynde
Vild - mit liv

Tam udgave af vild bog

GAFFA

Bog / Forlaget Klim
Udgivelse D. 25.02.2017
Anmeldt af
Torben Holleufer

Budskabet ligger allerede i titlen. Vel at mærke den oprindelige, der dog ikke fremgår af den nye danske udgave. For vi har med en dame at gøre, der ikke tog bandnavnet The Pretenders på slump. Nej, hun har hele tiden ment, at hun forstillede sig. At hun lod som om. Deraf titlen. Der dog går tabt i den danske oversættelse.

I det hele taget ærgrer oversættelsen mig med sin lemfældighed. Okay, rockmusik er måske ikke raketvidenskab, men det forpligter at oversætte. Man bør tage læseren i hånden og tydeliggøre. Og i det mindste tjekke de ting, man ikke ved, eller de musikere, man ikke kender. Så var Joe Walsh (James Gang, Eagles) ikke blevet til Joe Welsh, og Ian Dury til Ian Drury. Og jeg kan godt se, at termen Reggae er et svært og anderledes ord, men at ende med konstant at skrive raggae er hverken eller.. Man spørger sig: ved oversætteren noget om musik? Ligesom jeg efterhånden er træt af termen Stærk Tobak. For okay, Shu-Bi-Dua brugte det i en sang, men indtrykket er, at termen mest bruges blandt folk, der aldrig har fyret en fed. Sådan i stil med fjolletobak, fnis-fnis.

Når det er sagt er det en spændende rejse, Christine Ellen Hynde fra Akron i Ohio tager os med på. For hun tager hele turen og vi er med fra barndommen, hvor hjembyen er der, hvor alle dækfirmaerne holder til, Goodyear og så videre. Den pæne barndom og drengepigen der snart drager på opdagelse. Vi får en indføring i musikscenen og alle de nørdede unge på scenen, ligesom vi kommer forbi Kent State-universitetet, hvor Hynde er til stede ved den berømte nedskydning af fire unge (som Neil Young synger om i Ohio. Red.). Her er hun i band med bl.a. Mark Mothersbaugh, senere i DEVO. Mens det lokale og største forbillede er Iggy Pop. Det er spændende skrevet, og selv om hun beskedent påstår, at hun kun er en "pretender", må de have set et eller andet på musikbladet NME i London, hvor hun ender mange år senere.

Vi følger en pige, der render efter enhver fyr med en guitar, og vi er med, mens hun eksperimenterer med stoffer, og hun holder sig bestemt ikke tilbage. Dertil kommer de barske sandheder, som den om The Pretenders' måske bedste sang, Tattoed Love Boys, der handler om, hvad der kan ske, når det går helt galt for en ung pige i selskab med rockere.

Men vi kommer med ind til Cleveland og til Paris og London, hvor Chrissie Hynde i flere omgange finder sin bestemmelse. Tidligt forbindes hun med parret Malcolm McLaren og Vivienne Westwood, hvor hun siden kommer til at arbejde i deres berømte butik, Sex, hvor hele punktingen starter i England. Ja, Hynde er faktisk med i en tidlig udgave af The Clash og er både lige ved at blive gift med Sid Vicious og får ham med i sit band.

Endelig er vi med til udformningen af The Pretenders, hvor Hynde loyalt stopper handlingen, da den første plade er ude, og to medlemmer af bandet dør. De er nemlig i hendes øjne det virkelige band. I det efterfølgende liv som superstjerne er hun – ifølge hende selv – igen en Pretender, altså en der lader som om.

At man så lades tilbage med den tanke, at hun – om nogen – er the real deal, er så en anden ting. For med afslutningen lukkes der af for det videre forløb. Vi kommer ikke turen rundt på alverdens stadioner med rockens jetset, eller ind omkring hendes private forhold med bl.a. The Kinks' Ray Davies og Simple Minds' Jim Kerr. For det er uinteressant, eftersom alt sluttede med guitarist James Honeyman-Scotts hjerteanfald og bassist Pete Farndons overdosis. Det synes jeg er stil.

Det er en fremragende bog med mange indsigter samt finurlige og nørdede detaljer.

Men den oprindelige engelske udgave frister...

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA