x
Baba Zula: XX

Baba Zula
XX

Overflødigshorn fra tyrkiske trippere

GAFFA

2 x CD / Glitterbeat
Udgivelse D. 01.03.2017
Anmeldt af
Torben Holleufer

Jeg har haft det blandet med Baba Zula fra Istanbul. For dels havde tyrkisk sin tid, hvor virkelige musikalske mestre flyttede bjerge og kombinerede traditionelle ting fra øverste hylde med eksperimenter. Her tænker jeg især på arabesk-stilen og stjerner som Ferdi Tayfur og navnlig Orhan Genzebay. Her ville man få saz-spil på virtuost niveau og samtidig eksperimenter, ligesom begge havde gudestemmer.

Baba Zula er ikke mestre på samme måde. Her er der mere tale om et vestligt orienteret jamband fra storbyen, som er båret af intellektuelle, der ikke lader sig nøje med tyrkiske fragmenter, men tager hele verden ind.

Og det gør de altså i den grad. Ja, faktisk minder de mig en del om det legendariske fransk-engelske orkester, Gong, med noget af den samme spacede humor. Det er stadig saz'ens insisterende melodilinjer, der bærer, men der proppes alle mulige ting ind, som gør, at musikken ikke har sin mage, hverken i Tyrkiet eller i udlandet, hvor man er meget på turné. Faktisk lige pt down under.

Når det er sagt, er jeg vild med den diversitet, orkestret lægger for dagen. Tag bare serien på CD 2, hvor Mad Professor tager fat hen over 4 tracks og vi får et insisterende basflow, hvor klarinetter, darboukaer og andre typiske lydkilder titter forbi, mens den elektriske saz kværner løs.

Eller de store psykedeliske rejser på CD et, som starter tilsyneladende ordinært for siden at rejse sig som en samlet fest for lyttere med sans for eventyr.

Pladen er et overflødighedshorn af idéer fra et band, der øser løs af et kildevæld.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA