Hviiin!!! Norsk hoppepopfest indfriede de indviedes forventninger

Marcus & Martinus, Royal Arena, København

Hviiin!!! Norsk hoppepopfest indfriede de indviedes forventninger

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Skal man vurdere aftenens koncert i Royal Arena med Norges tvillingesvar på Justin Bieber alene på den musikalske del, så lander vi omkring de fire stjerner. Sangene er iørefaldende, bandet er kompetent, og de to gutter i front – 15-årige Marcus og hans tvillingebror Martinus – kan faktisk både synge og charme og tale pænt til deres publikum.

Men GAFFA har også medbragt en junioranmelder på 7 år, der for nylig har tillagt sig Marcus & Martinus-frisure og kalder sig fan. Han forlader Royal Arena med næsten seks stjerner i lommen til Marcus & Martinus. Men det kommer vi til. Først skal vi lige ind i Royal Arena, og det er ingen dans på roser i aften.

40 minutter på en p-plads
Om det er Metroens nedbrud eller arenaens planlægning, der fjumrer værst er svært at afgøre, men faktum er, at tusindvis af mennesker stadig står i endeløse køer på tværs af Royal Arenas enorme parkeringsplads, da klokken nærmer sig koncertstart kl. 19.00.

Guider i gule veste giver modstridende oplysninger, og der er folk alle steder. Turen over p-pladsen tager os 40 minutter, og som det sidste, inden Royal Arenas personale famler sig frem til, at junior ingen flasker har i lommerne (som om!), kigger vi os tilbage og konstaterer, at køerne bag os stadig strækker sig over til det fjerneste hjørne af p-pladsen. Det spritny venue har altså ikke styr på en af sine kerneydelser – at byde sine gæster velkommen.

Vi når akkurat et halvt nummer med Samantha J. (Fox? Nej) og konstaterer, at hun gør en helhjertet indsats for at varme den fuldt oplyste sal op og gøre ungerne klar til Marcus & Martinuuus! Tak for det.

Hviiiiiiiiiin!!!
Klokken passerer 19 – showtime – og intet sker. Pludselig slukkes lyset i salen. Hviiiiiiiiiin!!! Et øjeblik efter bliver det tændt igen. Havde nogen lænet sig op af den forkerte kontakt?

Publikum i salen får aldrig at vide, at koncerten er udsat pga. køerne udenfor. Nogle af os kan læse det på avisernes hjemmesider, men det havde været god stil at informere direkte til publikum…

Lyset dæmpes endelig – for alvor – hviiiiiiiiiin!!! – og koncerten sætter i gang. På skærmen bag scenen tæller Marcus & Martinus ned, og nøjagtig som vi har set det i deres biografilm, skyder de to drenge pludselig op af scenegulvet helt ude for enden af den lange catwalk. Pop! Musikken følges af store effekter. Lys og video, røg og ild og fyrværkeri. Marcus & Martinus har taget det hele med, og hviiiiiiiiiin, hvor det fungerer godt hos kernepublikummet.

"Den her elsker jeg!"
Det ni hoveder store band sikrer, at sangene fremstår levende og videreudviklet fra de indspillede versioner, vi kender så godt gennem døren til børneværelset derhjemme. De 11 dansere i mørkt tøj virker underligt usynlige på den store scene, så deres berettigelse forsvinder lidt. Til gengæld er der flotte videoeffekter på den store skærm bag scenen. Så effektfulde er de, at junioranmelderen senere på vej hjem i bilen kan skelne og genfortælle, hvad der præcist kørte på storskærmene under hvilke sange.

Men faktisk betragter han mest den første del af koncerten med åben mund og benovelse – og lejlighedsvise udbrud som ”Den her elsker jeg!” I hans alder får man ikke adgang til arenaens store gulv, men hans udsigt er også bedre fra vores siddepladser. Nede i de sammenpressede forreste rækker kæmper pigerne for at bevare øjeblikket gennem et miks af tårer og tændte mobilkameraer. ”MM”, står der i panden på dem.

Ranglet oprør
”Det er helt fantastisk at være her i aften. Vi har glædet os utroligt meget. Tusind tusind tak til alle, som er kommet her. Det her bliver the best night ever,” fortæller Martinus. Eller er det Marcus? Ikke alle i publikum kan se forskel på de to tvillinger i konfirmand-alderen, hvor kroppen lige er begyndt sit ranglede oprør imod de drengenuttede træk.

”Hei”, ”Bae” og ”I Don't Wanna Fall in Love” er sættets tidlige favoritter. Hviiiiiiiiiin, det er populært og dygtigt skrevet. Og selv om Marcus & Martinus fremstilles som musikalske stjerner – og de synger faktisk fint – så er deres musik forfattet af anderledes voksne kræfter. En pointe, deres biograffilm helt undlader at dvæle ved…

Vi er syv numre inde, da guitaristen pludselig spurter ud af mørket og frem på catwalken. Han kaster sig ned, og flankeret af blæsergruppen leverer han en habil spadesolo, der efterlader lige dele undren og beundren hos publikum. Junioranmelderen mener, at det er koncertens ”dårlige sted.”

”Guitaristen overtager fuldstændig scenen fra Marcus & Martinus. Og så spiller han også rock. Det passer slet ikke ind i det her popmusik.” Med flere Maiden-albums på sin favoritliste ved junioranmelderen nok, hvad han taler om. Der mistede Marcus & Martinus en stjerne …

"Plystre på deg" skifter gear
Marcus & Martinus udnytter naturligvis guitarbreaket til et tøjskifte, og guitaristen bliver ude på catwalken, hvor han indleder en afdæmpet udgave af ”Heartbeat”, der betyder fællessang.

Således går vi ind i koncertens stille del, der fortsætter med Martinus helt alene ved et klaver ude blandt publikum. Han serverer en kort udgave af Justin Biebers ”Love Yourself”, og han gør det fint, men øjeblikket er først rigtig vellykket, da han følger op med en akustisk udgave af duoens eget hit ”Plystre På Deg”. Her bryder junioranmelderen ud i sang – og så overrasker Marcus & Martinus pludselig ved at slå over i den elektriske udgave, og junioranmelderen forklarer, at det er fordi, vi er til koncert, at vi kan få to versioner af samme sang samtidig.

”Plystre På Deg” signalerer et løft i koncertens anden halvdel. Herfra er der ingen bump på vejen mod målet. Sangen slutter med konfettikanoner og inciterende dans fra truppen i sort. Så er der også lidt for fædrene at se på.

Fraværende forældre
Gulvet med ståpladser er i øvrigt skarpt opdelt af en usynlig linje. Forreste halvdel består af det meget unge publikum, der står som pop-sild i en inner circle og mobilfilmer, skriger og hujer, mens der på gulvets bageste halvdel står bemærkelsesværdigt mange forældrelignende personer og stirrer fraværende ned i deres mobiltelefoner.

”Slalom! Slalom!” råber junioranmelderen ind i mit øre, så jeg forstår, at nu kommer en af hans helt stor favoritter. Han er glad. Samtidig koketterer Marcus & Martinus langs scenekanten foran deres inciterede unge publikum. De tager en fotografs kamera op på scenen og skyder et par selfier til hans arkiv.

To dråber vand i badebukser
Det næste, der sker, rører ungerne i salen såvel som alle deres forældre. Scenen går i sort, og vi får en collage af hjemmevideoer fra Marcus & Martinus’ yngste år. Nååårh! Så toner de frem som små pre-teens ved en swimmingpool i badebukser. Hviiiiiiiiiin!!! Filmen ender i nutiden, hvor hovedpersonerne har skiftet tøj for anden gang og suser videre med deres selvbiografiske MGP-vinder ”To Dråper Vann”:

”På sykehuset en sein februarkveld, Kom det til syne no helt for seg selv, Som to dråper vann kom vi ut og hilste på verden – det var kult, Nå er tia gått og vi vet hva vi skal, Vi satser på livet med humør og ball, Så alle sammen si i kor nå:, Å-å-å som to dråper vann.”

Kog op i glad ekstase
Marcus & Martinus sætter deres publikum i gang med at lave bølge, og helt oppe under arenaens meget høje loft svajer alle arme højt over hovederne. Salen er med, og den musikalske sejr er (for en sjælden gangs skyld) norsk. Enkelte strofer kommer lidt skævt ud, men det betyder mindre, når salen er kogt op i glad ekstase, og knejterne på scenen er så sukkersøde.

”Girls” og ”Elektrisk” er det forventelige klimaks, og junioranmelderen hopper på stedet sammen med resten af arenaen. Teenstjerner giver ikke ekstranumre. Pludselig er lyset i salen igen tændt, og vi kommer betydeligt hurtigere ud af Royal Arena, end vi kom ind.

For forældrepungen er 70 minutter måske ikke meget valuta for 350 billetpenge, men når man er 7 år, er det alt rigeligt; "Det var megagodt. Det hele var det bedste. Alle sangene i hvert fald. Og billederne som de viste på skærmen. Det hele var virkelig godt!" Der var bare lige det der med guitarsoloen.

Man skal kende sit publikum, og det gør Marcus & Martinus og alle deres bagmænd. Tak for i aften.

Sangene
One More Second
Hei
Bae
Without You
I Don't Wanna Fall in Love
Light It Up
Ekko
Heartbeat
Love Yourself (Justin Bieber)
Plystre på Deg
Slalom
To Dråper Vann
Together
Go Where You Go
Ei som Deg
Girls
Elektrisk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA