x
Jamiroquai: Automaton

Jamiroquai
Automaton

Rustent ekko fra gamle diskoteker

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Jens Dræby

Lad os lige blive enige om, at funk og disco for det meste ældes som rigtig god rødvin. Så længe man ikke piller for meget ved temperatur, servering og så længe man ikke parrer den med frysepizza og osterejer, så er god vin altid god vin. Alligevel lader det til, at Jay Kay har blandet både cola og danskvand i en iskold version af den gode gamle formular, der hældte Cosmic Girl, Love Foolosophy og Virtual Insanity på vores læber.

Automaton er et hult og mekanisk album uden noget nyt at bringe til bordet. Selv albummets bedste nummer Shake It On lyder mest som en kedelig efterligning af Chromeos overlegne electro-funk. Den usammenhængende udgivelse har smidt al den umiddelbare fornøjelse, der var i Rock Dust Light Star og erstattet den med små enerverende bidder fra trommemaskiner, synths og andre tomme kalorier, som på mest frustrerende vis distraherer fra tilnærmelsesvis gode sange som Cloud 9 og Summer Girl. Sidstnævnte minder oven i købet med sin lyd om, at man egentlig bare kan lytte til den sublime Canned Heat længere nede i bagkataloget.

Heldigvis er disko-strygerne mere levende end nogensinde før, og Jamiroquais musik får lov til at ånde ud over pop-formen på godt og på ondt. Desværre mest på overproduceret mekanisk ondt, som om Automaton var en ufrivillig dystopi om robotternes overtag på verdensherredømmet.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA