x
Kasper Foss: Permanent Turbulens

Kasper Foss
Permanent Turbulens

Spinal T(r)a(m)p i bogform – stærkt underholdende selvbiografi fra velskrivende trommeslager

GAFFA

Bog / DreamLitt
Udgivelse D. 01.03.2017
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

”Permanent turbulens” er en meget passende titel på Kasper Foss’ selvbiografi. Foss er måske ikke kendt i den brede offentlighed, men har en lang karriere bag sig som trommeslager for blandt andre Linje 3, Melodi Grand Prix-orkestret, Anne Linnet, Hotel Hunger, Danser Med Drenge, Mike Tramp, Michael Falch og mange flere. I 2004 gik han dog ned med flaget grundet alkoholisme, stress og en efterfølgende depression, og i adskillige år herefter var han solokunstner og amatørtrommeslager med fast dagjob som leder af TV Glads radiostation – hans livs første og eneste 8-16-job. I dag er han dog tilbage som professionel musiker, om end i et lavere gear end i storhedstiden i 80’erne og 90’erne.

Og hvorfor skal vi så høre om Foss’ liv, oven i købet på et tidspunkt, hvor han kun er 48 år, kunne man fristes til at spørge. Fordi han er en fremragende fortæller med et utal af både stærkt underholdende og tankevækkende anekdoter og røverhistorier fra den farverige musikbranche. Det er også den klassiske historie om en person, der som ung får succes og rider på en bølge af medgang, indtil han pludselig rammer muren, bliver slået hjem og skal genstarte sig selv – uden at få udbetalt 200 kroner som i Matador, som han konstaterer med en af sine mange humoristiske sammenligninger.

Dog en historie, som nok ikke kunne være undgået – Foss bemærker, at han altid har hungret efter oplevelser og haft svært ved at sige nej tak til noget – ”jeg ved ikke, om jeg var syg den pågældende dag, eller om mine forældre ganske enkelt glemte at tilmelde mig mådeholdet”, skriver han et sted med en af sine mange finurlige formuleringer. ”Man skal ikke kaste med Nikolaj Steen, når man selv kommer på Jazzhouse,” er en anden.

Selvbiografien er inddelt tematisk og ikke strengt kronologisk, og derfor skal vi et stykke ind i ”Permanent turbulens”, før vi hører om Foss’ tidligste barndom. Det er en smule forvirrende, men de enkelte kapitler er dog internt godt sammenhængende. Samtidig er der, trods turbulensen, en vis sammenhæng i Foss’ liv, for allerede som treårig bliver han forelsket i et trommesæt, og den kærlighed eksisterer ufortrødent 45 år efter. Han begynder at spille trommer som seksårig og spiller professionelt allerede som teenager, selvom han aldrig søger ind på konservatoriet – i stedet får han, som han siger, sin uddannelse ved at spille med alt og alle i Musikcaféen i Huset i Magstræde.

Privat ender han i en alder af 39 med at finde sammen med pigen, der gav ham hans første kys som 13-årig, Nadia Stein, senere kendt som sangerinde i News, selvom han i de mellemliggende 26 år når at have mange, mange kærester. Herunder én, som han får sønnen Jonathan med, selvom parforholdet allerede er overstået, da drengen kommer til verden.

 

Urkomiske røverhistorier

”Permanent turbulens” glimrer dog først og fremmest gennem de utallige røverhistorier fra især landevejen. Kapitlet om Foss’ oplevelser med Mike Tramp hedder meget passende ”Spinal T(r)a(m)p” og er urkomisk. Mike Tramp, der på det tidspunkt kommercielt har oplevet stor nedgang, kan finde på at skælde publikum ud for at være for få, og på et tidspunkt bliver Foss som straf for at have flirtet lidt med managerens kæreste sat af bandbussen midt om natten – uden dankort eller telefon.

Senere bliver den amerikanske guitarist anholdt for at forsøge at rejse ind i England uden arbejdstilladelse, da bandet skal spille dér. Og så videre, og så videre. Det er mindst lige så sjovt som den rigtige Spinal Tap-film. Mere seriøst drama oplever Foss på ture som musiker for udsendte danske soldater i Irak og Afghanistan – ture, han tager med på for oplevelsernes skyld uden at tage stilling hverken for eller imod Danmarks deltagelse i de internationale missioner i disse hårdt prøvede lande.

Bogen er også historien om en musikbranche under forandring. I 80’erne kunne Kasper Foss’ første band, funkgruppen City Kids, fylde mellemstore spillesteder i både København og provinsen uden at have hverken radiohits eller pladeudgivelser bag sig. Det var næppe gået i dag, hvor konkurrencen om folks opmærksomhed er meget større, og underholdningstilbuddene et klik på en telefon væk.

”Permanent turbulens” er ganske enkelt en fremragende, velskrevet og meget morsom selvbiografi, som forhåbentlig får masser af opmærksomhed, selvom den udkommer på et mindre forlag, og dens forfatter – endnu? – ikke er en kendis. Han har til gengæld noget på hjerte og forstår at få det ud. Anbefales varmt.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA