x
Mando Diao: Good Times

Mando Diao
Good Times

Ærgerligt amputeret udspil fra svenskernes bedste garagerockere

GAFFA

Album / BMG
Udgivelse D. 12.05.2017
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Svenske Mando Diao har mistet deres ene frontmand, Gustaf Norén, men forsætter stilen fra 2014's Ælita. Både når det kommer til håbløst hæslige covers og til at prøve nye musikalske genrer, denne gang ved at indsprøjte garagerocken med en disko-infusion.

Man savner dog noget spark og noget vildskab. For mange numre drukner i smooth rytmesektion og dæmpet guitarlir. Som Shake, der lyder som en funk’ed down udgave af bandets egen Dance With Somebody fra 2009.

Den næsten Kent-klingende One Two Three er til gengæld skarp, og der er ikke noget at udsætte på produktionen, der er nuanceret og rammer stemningen fint – men det virker bare noget tamt kommende fra Mando Diao.

Det er svært ikke at savne Noréns lysere vokale modspil til Dixgaard – der virker noget ensom i lydbilledet. På et nummer som Dancing All the Way to Hell bjæffer han for eksempel ærgerligt alene.

En skam, når nu deres ping-pong har været en af Mando Diaos store forcer.

Kombineret med de ukarakteristisk svage guitarer efterlades man med lyden af et lettere amputeret album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA