x
Den soulede singer-songwriter holdt højt niveau trods sløjt publikum

James Morrison, Aalborg Kultur- og Kongrescenter

Den soulede singer-songwriter holdt højt niveau trods sløjt publikum

Anmeldt af Josephine Andersen | GAFFA

Det er mere end et årti siden, at engelske James Morrison debuterede med albummet Undiscovered. Dengang var han blot en 21-årig knægt med uglet hår og en guitar under armen. I dag har han stadig en guitar under armen, men håret er blevet klippet, og han er blevet større – ligesom det entourage af musikere og korsangerinder, han har med sig, når han er på tour. Siden debuten er det blevet til yderligere tre plader fra den hæse brite, der dog har haft lidt svært ved at opnå samme succes som i sine unge dage.

Hvor Morrison gæstede Danmark hele to gange sidste år, var aftenens show i det nordjyske eneste mulighed for at opleve singer-songwriteren på skandinavisk grund i denne omgang, på hvad der knap kan kaldes en tour, men nærmere tre enkeltstående koncerter: en i Danmark og to i hjemlandet.

Selve setuppet har ikke ændret sig meget siden koncerterne sidste år. Elguitar, trommer, bas, klaver/keyboard/orgel og to nye korsangerinder akkompagnerer Morrison og hans førnævnte akustiske guitar. Jeg vil endda vove at påstå, at selv sætlisten er identisk med den fra i fjor, men hvorfor også ændre på noget, der virker? For det gør det i den grad! Morrison er en entertainer, der ved, hvad han laver.

Aftenens koncert var en sid-ned-koncert, og om man vil det eller ej, har den slags bare en stor betydning for oplevelsen. Allerede før koncertstart var der en halvflad stemning i salen, og selv da bandet gik på, var der ikke antydning af anerkendelse, før de endelig fik gang i instrumenterne og banket støvet af højtalerne.

Morrison startede ud med nummeret Under the Influence, der også er intronummeret på debutpladen. En catchy tempofyldt sang med et godt flow. Herefter fulgte en god blanding af numre fra alle fire albums. I Won’t Let You Go, Something Right og Wonderful World var alle at finde på den stramme og yderst velsammensatte sætliste, som James Morrison ynder at bruge, når han står på en scene.

James Morrisons stemme er meget karakteristisk. Rygter går på, at den hæse røst skyldes en omgang tuberkulose som barn, men om dette er 100% korrekt er for mig uvist. Hvad jeg dog ved er, at manden forstår at bruge sin stemme. Særligt når han kommer ind i de lidt mere soulfunkede numre, som f.eks. den Michael Jackson-inspirerede sang Slave to the Music. Her kommer den nu 32-årige musikers stemme virkelig til sin ret og giver næsten en gospel-agtig feeling. I samme ombæring skal også lyde en cadeau til bandet, som efter en lang Europa-turné sidste år er så velkoordinerede og ikke mindst velspillende, at de i høj grad er med til at hæve niveauet. Særligt på det smukke nummer If You Don’t Want to Love Me var det svært at holde øjenkrogen tør.

Selvom James Morrison ikke er den, der sælger flest plader her i landet, har han stadig et relativt velassorteret udvalg af smukke popmelodier, der egner sig godt til fællessang. Men det var langtfra alle i Aalborg Kongres og Kultur Center, der var med på den leg sådan en onsdag aften, og flere gange måtte den gode brite afblæse både singalong og high fives til publikum, da responsen herfra nærmest var ikkeeksisterende. Heldigvis er Morrison topprofessionel og lod sig ikke slå ud af et halvsløjt publikum. Han fortsatte i stedet sin strøm af velkomponerede ballader, groovy tracks og poppede hits og krydrede dem med personlige anekdoter og små finurlige fortællinger.

Efter 15 numre og tre ekstranumre, der indbefattede sangerens måske største hit Undiscovered og You Give Me Something, takkede Morrison og bandet af. Trods manglende begejstring fra salen formåede singer-songwriteren at holde et ufattelig højt niveau og levere et stramt og fejlfrit sæt. Stemmen fejler bestemt ikke noget, og selvtilliden er også i top hos den charmerende musiker. Skulle jeg komme med et enkelt ønske, må det være, at Morrison tør udforske sin musikalske horisont og egne evner en my mere, men med det sagt skal der lyde en kæmpe ros til, hvad han præsterer, når han står på scenen. Og som nævnt tidligere, hvorfor ændre på noget der virker? Det er ikke nødvendigt, når man hedder James Morrison. Han har den stadig.

 

Sætliste

Under the Influence

Nothing Ever Hurt Like You

I Won’t Let You Go

Stay Like This

Something Right

Wonderful World

Demons

The Letter

Slave to the Music

Easy Love

All Around the World

If You Don’t Want to Love Me

Broken Strings

Need You Tonight

Call the Police

 

Ekstranumre:

Undiscovered

You Give Me Something

Higher Than Here

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA