x
Et vellykket samarbejde

Hudna feat. Dísa, Spot Festival, Ridehuset, Aarhus

Et vellykket samarbejde

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Roots & Hybrid-festivalen er i år en integreret del af Spot Festival. Den har huse i Ridehuset, der i denne anledning er blevet ommøbleret med tæpper, taburetter og bænke, mørkelagt og udstyret med sejl, der udgør et falsk loft, hvorpå der projekteres overheads. Og så der er selvfølgelig også en scene. Denne indtages tidligt lørdag eftermiddag af den aarhusianske trio Hudna, der i dagens anledning har fået besøg af den københavnsk bosatte islandske sangerinde Dísa Jakobs.

Koncerten kan inddeles i tre dele. To dele med Dísa på scenen og en mellemliggende del uden.
Første del indledes med en islandske hymne baseret på et digt fra 1263, som Dísa synger på en bund af lapsteel-guitar fra Søren Bigum. Imens kommer folk ind, finder sig en plads og sætter sig til rette foran scenen. Resten af Hudna træder til på den næste, langt yngre, 200 år gamle, anatolske vuggevise. Dísas smukke, lyse vokal går perfekt i spænd med Hudnas dybe, varme og støvede lydbillede, der udgøres af Yossi Karutchis rytmer på rammetrommen, Orhan Turans spil på baglama og Bigums lapsteel. Selvom nummeret er inspireret af en vuggevise, er det en fantastisk start på festivaldagen. Men man får også indtrykket af, at den sagtens vil kunne egne sig til at slutte dagen af, hvorfor Hudna snildt kunne hyres til at spille to festivalkoncerter.

Dísa forlader scenen og efterlader Hudna spillende koncertens anden del. Denne giver desværre mere indtryk af jamsession end koncert. På trods af den fine indretning i Ridehuset savner man en mere intim atmosfære for at føle sig inkluderet i musikken. Eller måske bare et større anlæg, der kan fylde hele rummet med musik. Da Hudna sidste år varmede op for Tinariwen på Voxhall, havde de ingen problemer med at skabe en altomfavnende lyd, hvor især rammetrommens bas trak folk ind i Hudnas univers.

Dísa kommer heldigvis på scenen igen, og om det er tilvænning eller bedre lyd, skal jeg ikke kunne sige, men lydbilledet samles i løbet af tredje del, hvor vi både kommer forbi kinesiske og indiske inspirationskilder. På et nummer med afsæt i en kinesisk børnesang viser Dísa, at hun besidder et noget bredere spektrum end den smukke, lyse vokal, som vi hørte i første del. Hun går i symbiose med rytme, guitar og baglama med en messen af indre lyde, der med hovedrysten sættes i vibrationer.

De tre herrer i Hudna er fantastisk dygtige på deres respektive instrumenter og i samspil med hinanden, men i dagens anledning var det nødvendigt, at Dísa Jakobs holdt sammen på dem og fandt det bedste frem i dem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA