x
Når pop bliver rutine

Natalie Imbruglia, Amager Bio, København

Når pop bliver rutine

Anmeldt af Carsten Skov | GAFFA

Når en popsang som “Torn” bliver ved med at tumle rundt er i hovedet, kan man ende med at glemme kunstneren, der har sunget, skrevet eller produceret sangen. Den bliver reduceret til et billede på den sindstilstand, som sangen har hensat en i.

Denne sang har imidlertid i høj grad defineret Nathalia Imbruglia som kunstner, så meget at hendes øvrige repertoire bliver trængt noget i baggrunden. Onsdag aften kunne hun så forsøge at tage revanche over for det undtagelsesvist siddende publikum i Amager Bio, der i overvejende grad tog imod uden forbehold.

Med et bredt udvalg af sange spredt fra debutalbummet “Left of the Middle” fra 1997 frem til albummet “Male” fra 2015 gjorde aftenens hovedperson en en energisk og ihærdig indsats for at vise kunstnerisk bredde uden for grænserne at et one-hit-wonder. Med sig havde hun et diskret – grænsende til anonymt – band, der i lange stræk ikke helt formåede at levere fylde til aftenens akustiske setup.

Når den store poplyd denne dag bliver skåret ind til benet, så kun bas, et enkelt keyboard og en guitar står tilbage, er risikoen, at svagheder i arrangement, sangmateriale – eller i Nathalia Imbruglias vokal og ”nerve” – træder tydeligt frem og efterlader et jævnt og ikke mindst tamt indtryk.

Flere knaster

Lydbilledet i indledningen med “Wrong Impression" var ikke helt optimalt afbalanceret. Bassisten Mark Fergusons korstemmer overdøvede førstestemmen, men Nathalie Imbruglias selv dansede til gengæld koncerten med en ihærdighed, der virkede mere indstuderet end reelt entusiastisk. På den ene side udtrykte hun stor glæde ved at præsentere sine sange akustisk, så publikum kan komme tættere på og på den anden side vendte hun ryggen til publikum mellem numrene for at drikke en slurk vand ved bordet op mod bagtæppet.

Det ødelagde noget af gnisten i numre som den sjælfulde “I Will Follow You Into The Dark", den gedigne pophyldest til London i “Glorious” eller det ellers vellykket neddroslede “Beauty On The Fire”. Til gengæld virkede den næsten intime keyboard-indledning til “Torn” nærmest som et vækkeur på det indtil da moderat begejstrede publikum, hvorefter bas og guitar faldt ind og viste, hvor vigtig den rette balance er for det gode pophåndværk.

Aftenens hovedsæt blev afsluttet med “Instant Crush” i et radikalt anderledes arrangement end i originalen fra Daft Punk. Et nummer, der bestemt viste et stort potentiale, når vokal, band og sangmateriale gik op i en større og velfungerende helhed.

Denne onsdag var der dog langt mellem snapsene. Nathalie Imbruglia kom, hun så og hun kørte på rutinen.

 

Sætliste:

Wrong Impression

Stuck on the Moon

I Will Follow You Into the Dark (Death Cab for Cutie cover)

Satisfied

Counting Down the Days

Glorious

On the Run

That Day

Beauty on the Fire

Torn (Ednaswap-cover)

Smoke

Lukas

Shiver

Instant Crush (Daft Punk-cover)

---

Butterflies

Intuition

Big Mistake

 

Lineup:

Nathalie Imbruglia – Vokal

Mark Ferguson – Bas, percussion, beat box

Kenny Dickenson – Keyboards, beat box

Pete Rinaldi - Guitar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA