x
Fejlbooket bitter brite

Kaiser Chiefs, Jelling Musikfestival, Scenen

Fejlbooket bitter brite

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Billeder fra koncerten følger snarest

På tidspunkter som dette ville det være helt fantastisk at kunne skrive om, hvordan Ricky Wilson med band tog det meget sparsomme fremmøde i stiv arm og leverede en løssluppen og seværdig koncert, som rigtig mange på Jelling Musikfestival er gået glip af. Desværre blev koncerten mindeværdig af de helt forkerte årsager. De tåkrummende øjeblikke stod nærmest i kø fra koncertens begyndelse, hvor Kaiser Chiefs måtte indse, at de enten lå lige i et af hullerne for festivalens målgruppe, eller at de bare ikke kunne hamle op med den igangværende pokalfinale i København.  

Kaiser Chiefs blev i hvert fald ikke noget samlende hovednavn, sådan som festival og band nok havde forestillet sig. Det var lige før, man kunne pinpointe Ricky Wilsons rejse igennem noget, der lignede sorgens fem stadier. Benægtende og i trods skabte han en øjeblikkelig akavet stemning ved at dele en tynd streg af publikummer op i højre og venstre side for at få dem til at råbe skiftevis. På dette tidspunkt og op til den indledende “Everyday I Love You Less and Less” var der stadigvæk en rimelig chance for, at publikum ville flokkes mod scenen, så snart de opdagede at det var en vaskeægte radiodarling fra 00’erne, der spillede op til dans og “riot”.

Bandet spillede ganske godt, men koncerten blev lynhurtigt præget af en ugidelig stemning, der for alvor afslørede, hvor vigtig et stort publikum er for et new wave pseudo-punkband som Kaiser Chiefs. Koncerten løftede sig undervejs, idet Wilson trådte ind i nye måder at fordøje situationen på. Vreden kom med “Ruffians on Parade”, der fik mere nerve i hidsigt råberi, og forhandlingen kom med “Parachute”, hvor den poppede kærlighedssang lød mere nærværende og ærlig i munden på en surmulende frontmand, der gjorde sit bedste for at komme i stødet med konfettikanoner og halvhjertet spjætten.

Det største minus har selvfølgelig været forsangerens konstant bitre og sarkastiske forsøg på at præsentere et band, der er rejst langvejs fra for at spille for et festivalpublikum, der måske ikke lige er kommet for at se Kaiser Chiefs. Tydeligvis ikke. De ærgerlige omstændigheder gav også et sørgeligt twist til sange som “Angry Mob” og “I Predict a Riot”, der normalt lever godt på tilråb fra publikum.

Da tristheden og accepten endelig indtraf på henholdsvis “Hole in My Soul” og “Oh My God”, stod Kaiser Chiefs bare som en ualmindeligt skuffende del af torsdagsprogrammet på årets Jelling Festival. Ingen af hittene ramte med rigtig pondus, måske med undtagelse af “Never Miss a Beat”, der med sin insisterende kynisme garanteret lå lige på tungen og fingerspidserne hos bandet. Koncerten gik i sidste ende dårligt, i mindre grad på grund af manglende fremmøde, men i høj grad fordi bandet ikke magtede at spille for et mindre publikum.      

 

Sætliste:

Everyday I Love You Less and Less

Everything Is Average Nowadays

Ruffians on Parade

Na Na Na Na Naa

Parachute

Modern Way

We Stay Together

Ruby

Still Waiting

Ever Fallen in Love (Buzzcocks-cover)

Never Miss a Beat

The Angry Mob

I Predict a Riot

Hole in My Soul

Coming home

Oh My God


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA