x
Nattergalen synger i eftermiddagsregnen

Birdy, Heartland Festival, Highland Stage, Egeskov

Nattergalen synger i eftermiddagsregnen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den engelske sangerinde Birdy med det borgerlige navn – træk vejret – Jasmine Lucilla Elizabeth Jennifer van den Bogaerde fik noget af et gennembrud i 2011, da hun i en alder af bare 15 år udgav sit debutalbum med primært coversange, især fortolkninger af indiekunstnere. Ikke mindst Bon Ivers ”Skinny Love”, der blev et hit. Stemmen var smuk, men spændende var de meget polerede coversange ikke, og hendes to album med selvskrevne sange er betydeligt mere vellykkede. De hjemmegjorte numre viser sig heldigvis at være i overtal denne eftermiddag på den mindste musikscene på Heartland, hvor et diskret regnvejr har sat ind.

Birdy har medbragt et stort band på guitar, bas, trommer, keyboard og violin, mens hun selv primært står bag keyboardet og af og til en akustisk guitar. Mest imponerende er dog hendes meget rene stemme, der både kan nå højt op og forholdsvis dybt ned, men har en gennemført uskyldsren tone – ikke ulig Katie Melua eller en af de nattergale, der formodentlig gemmer sig i træerne omkring festivalpladsen. Hendes spinkle skikkelse, lange hår, dybblå kjole og bare tæer ændrer heller ikke ligefrem indtrykket af Birdy som en pæn pige – i ordets bedste betydning.

Åbningsnummeret ”Growing Pains” skiller sig ud med sit asiatisk klingende tonesprog og er ligesom hovedparten af de øvrige sange i den afdæmpede, langsomme og melankolske afdeling. ”My mind is a runaway,” synger Birdy i omkvædet, men hun fremstår nu yderst kontrolleret. Violinen sætter ind med smægtende, længselsfulde toner i ”People Help the People”, mens den lidt fantasifulde The Naked and Famous-fortolkning ”Young Blood” bliver det første af heldigvis kun to et halvt covernummer denne eftermiddag.

”Silhouette” er endnu en afdæmpet sang, men går midtvejs op i tempo og bliver til Kate Bushs udødelige, men efterhånden noget fladtrådte højdepunkt ”Running Up that Hill”. Hvis man absolut vil fortolke Kate Bush (eller spille hende på P6 Beat), har hun altså lavet mange andre smukke sange, skulle jeg hilse og sige.

Tempoet holdes oppe i ”Word as Weapons”, med diskret fingerspil af Birdy på den akustiske guitar – hendes tangentbetjening er dog mere virtuos – mens hun går helt ned i fart i den smukke, trommeløse ”Not About Angels”. Det rolige leje bliver bibeholdt det meste af den resterende koncert, herunder ”Skinny Love”, til den afsluttende ”Keeping Your Head Up”, hvor der kommer lidt fart over feltet. Det er også på tide, hvis hovedindtrykket ikke skal blive for ensformigt. Sangene er dog både melodiske og nuancerige, og der er ingen tvivl om, at Birdy er et kæmpetalent, hvis fremtid er mindst lige så blå som hendes kjole.

 

Sætliste:

Growing Pains

People Help the People

Young Blood (The Naked and Famous-cover)

Wild Horses

Silhouette/Running Up that Hill (Kate Bush-cover)

Words as Weapons

Not About Angels

Take My Heart

Skinny Love (Bon Iver-cover)

Wings

Winter

Keeping Your Head Up

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA