x
Når intet nyt er godt nyt

Johnny Madsen, Skive Festival

Når intet nyt er godt nyt

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Arkivfoto

Egentlig kunne jeg have skrevet den her koncertanmeldelse på en serviet. Så kunne der have stået: Rock’n’roll. – Godkendt!

 

Stadig ”morgen”

Som de fleste festivalfans ved, er klokken 16 en søndag stadig ”morgen” på en festival, og stemningen var forventningsfuld, men også lidt småslatten, da Johnny og hans slæng daffede ind på scenen. Johnny som altid med et stort smil: ”Ja, ja, Skive. I går stod vi ved afgrundens rand. I dag er vi nået et skridt videre.” 

Og så startede ellers de første akkorder af ”Halgal Halbal” med en vidunderlig lyd, der ramte os lige i maven. Alle knapper var stillet perfekt, alle instrumenter kunne høres krystalklart, og hver og en af Henrik Froms tam-tam’er hamrede lystigt ud over fjorden, så mågerne fik sig en dejlig forskrækkelse. Tak for det, lydmand!

 

Fryd for øregangen

Jeg gætter på, at dette kunne have været min 189. Johnny Madsen-koncert, men jeg var stadig dejligt forbløffet over, hvor stærk og godt den der fede rock’n’roll virker, når det hele makker ret. De fire fyre er så velspillende og sammenspillede, at det er en sand fryd for øregangen at overvære. Og nå ja, så kan det sandt for dyden godt være, at sætlisten var den samme som i fjor og året før, men who cares, andre end nævenyttige musikskribenter. Det havde gjort godt med sange fra Johnnys nyeste albums også, især når de er så gode som hans seneste ”Godt Nyt,” men sådan skulle det ikke være.

 

Lidt tungsind fløj forbi

Vi kom vest for Hygum og øst for Paradis, og Johnnys stemme bliver bare bedre og bedre, jo ældre og mere slidt den bliver. Man hører de mange års levet liv på samme måde, som man gør hos Johnnys amerikanske forbilleder som for eksempel Dylan og Young. – Skønt!

Sangen ”Stjernenat” er stadig et vidunderligt nummer, hvor mågerne flyver frit, mens tankerne vil ud og stå på egne ben, og lyden af lidt tungsind flyver forbi.

 

Møllers guitar 

Og Knud Møllers guitarindsats i ”One Man Band” kan stadig give kuldgysninger hos publikum og en genfundet tro på, at det hele trods alt nok skal gå. Og som Johnny driller efter sangen: ”Ja, ja, Knud, det er jo som at høre sig selv for 29 år siden. Jeg har jo så udviklet mig siden, men lad nu det ligge.”

Johnny havde introduceret sangen med en (løgne-)historie om, hvordan Knud Møller for mange år siden havde banket på hans dør på Fanø for at få ham til at lære sig at spille guitar. – Og vi bliver da også lige mindet om undervejs, hvad der er bedre end kvinder og rock – det er naturligvis en Hankock.

 

Intet nyt under solen

Vi får som forventet også fortællingen om færgemanden på Livø-færgen, og vi synger alle med på ”den færgemand, og han solgte færgevand...” Meget langt fra en af Madsens stærkeste tekster, men det virker, og publikum begynder så småt at vågne op til en ny dejlig festivaldag, solen skinner, og hvad kan man egentlig ønske sig mere her ved skoven og fjorden i Skive.

Som ekstranumre får vi ”Havanna” og selvsagt den om ”at kør på motorvej, når man nu hellere vil fly i en fly’maskin’,” hvor bassist Nello må overtage andet vers, fordi Knud Møller simpelthen ikke kunne huske teksten, da de spillede på Lolland, og sådan drilles der videre, som det sig hør og bør i det band.

Absolut intet nyt under solen... ej heller i ekstranummeret "Johnny B. Goode", som Johnny Madsen næppe nogensinde har undladt at spille ved en koncert..

Jo, såmænd: Intet nyt var godt nyt.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA