Moderat afdæmpet Agnes holdt anstændig audiens

Agnes Obel, NorthSide Festival, Green Stage

Moderat afdæmpet Agnes holdt anstændig audiens

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er med lettere bange anelser, jeg indfinder mig foran Green Stage søndag eftermiddag for at overvære Agnes Obels koncert. Den velsælgende sanger, sangskriver og pianist er kendt for sine lavmælte, skrøbelige kompositioner, som klarer sig bedre indenfor i en koncertsal for et siddende publikum end på en åben festival.

Agnes Obel har formodentlig haft lignende overvejelser, for hun medbringer et, skal det vise sig, til tider forholdsvis højtlydt orkester bestående af to cellister og en slagtøjsspiller, der alle synger kor – og i øvrigt ligesom hende selv bærer sølvfarvet ansigtsmaling. Selv sidder hun modsat tidligere ikke bag et flygel, men står – på skift – bag to forskellige keyboards, hvilket betyder, at hun i store dele af koncerten rent faktisk har mulighed for at se publikum i øjnene. 

Obel lægger ret afdæmpet ud med det vuggende titelnummer til sit seneste album, ”Citizen of Glass”, og min uro bliver bebeholdt, men allerede med det diskrete slagtøj i ”Dorian” synes lydbilledet at række ud efter publikum, og det forsætter i ”Familiar”, hvor de to celloers samspil maler smukke farver på Agnes Obels palet. ”Godaw, NorthSide”, siger hun folkeligt og bevarer koncerten igennem kontakten til publikum ved at præsentere de fleste sange med titel og tema – uden at skære tingene for meget ud i pap. ”It’s Happening Again” får eksempelvis prædikatet ”En sang om sindet,” og så kan publikum selv digte videre. Sangen udvikler sig langsomt med flere instrumenter og slutter med et dramatisk klimaks ligesom flere af de efterfølgende numre, og på den måde får Agnes Obels sfæriske sange en jordforbindelse, så de ikke diffunderer op i den blå luft, om end hendes smukke, men meget porøse – glasagtige, om man vil – vokal til tider er lidt for spinkel i lydbilledet. 

Et nyt instrumentalnummer efterfulgt af debutalbummet ”Philharmonics”’ lige så instrumentale åbningssang ”Falling, Catching” understreger, hvor virtuos, Agnes Obel er på tangenterne. Hun fortsætter med ”Fuel to Fire”, hvor hun efter at have flyttet sig fra det ene keyboard til det andet synger i en mikrofon, der er mikset en anelse højere i lydbilledet, og det klæder den. 

”Man skal ikke spille en sang på ukulele på en festival, men vi gør det alligevel,” siger Agnes Obel drilsk lidt senere og giver os så ”Stone” med Charlotte Danhier på ukulele. Publikum er overraskende stille, og sangen bliver en af koncertens højdepunkter, om end man til tider kan høre lidt snak i baggrunden. 

Agnes Obel roser da også publikum for deres lydhørhed uden at virke ironisk og slutter sættet med ”On Powdered Ground”. Der bliver ikke plads til gennembrudshittet ”Riverside”, hvilket er ærgerligt, men ellers er det en godkendt koncert, den danske internationale stjerne leverer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hun er bedre bag lukkede døre – for eksempel i DR Koncerthuset mandag.

 

Sætliste:

Citizen of Glass

Dorian

Familiar

It’s Happening Again

Golden Green

Trojan Horses

Nyt instrumentalnummer

Falling, Catching

Fuel to Fire

Run Cried the Crawling

Red Virgin Soil

Stretch Your Eyes

Stone

The Curse

On Powdered Ground


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA