Katy Perry: Witness

Katy Perry
Witness

Katy Perry fejler fatalt på fjerde album

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 09.06.2017
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Titelsangen er også åbningsnummer på Witness og lyder som en gang britisk 2-step anno 2002. Swish Swish featuring Nicki Minaj lyder som noget, en 60-årig Madonna med midtvejskrise kunne have udgivet. Og jeg aner seriøst ikke, hvad den handler om... ”Swish swish bish, another one in the basket”...?! Man kan godt se på det lyriske niveau, at Perry har skrevet alle sangene selv (med hjælp, selvfølgelig). Her er Tsunami også et godt eksempel: ”Don’t be scared to dive in deep/ And start a tsunami”. Elendigt og upassende på samme tid.

Roulette og Déjà Vu er generiske pophit med ligegyldig lyrik, som sikkert ender på hitlisterne denne sommer, som andensinglen Bon Appétit også gjorde det med sin 2-step-vibe og autotuned-til-ugenkendelighed-rap fra Migos. Chained To The Rhythm featuring Bobs barnebarn Skip Marley var et klogt valg som førstesingle, da skæringen utvivlsomt er den, der fungerer bedst. Men det fade politiske budskab falder totalt til jorden.

Power har lidt charme i versene med en r&b-vibe. Men – og det er Witness-albummets røde tråd – produktionen er simpelthen for rodet og... ambitiøs? Resultatet er i hvert fald bare et album, der vil alt for meget og ender med at give alt for lidt. Katy Perry har forsøgt at komme med et fjerde album, der har noget mere på hjerte end I Kissed A Girl-dagene. Hun fejler dog fatalt, da Witness er et grusomt kedeligt album, der går i et med vores samtids generiske og uvedkommende radiohits.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA