x
Stemningen var høj fra første fuglefløjt

Bogfinkevej, Roskilde Festival, Countdown

Stemningen var høj fra første fuglefløjt

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Bogfinken er en af de mest almindelige fugle i Danmark. Den er hverken den største eller mindste, flotteste eller grimmeste, hurtigste eller klogeste. Men der er noget specielt ved den. Den synger på dialekt - sangstemmen skifter fra egn til egn landet over. 

Bogfinkevej synger også på dialekt, men kun en enkelt: aarhusiansk. På debuten “Helt Stil” besynger de livet i hjembyen, med fester, intriger og parforhold og hvad der nu hører til. To af gruppens tre frontmænd har tidligere lavet mere konventionel rap, Mads i Liud og Søren Karim i Contra Auguste. I Bogfinkevej har de allieret sig med Lau og hans sang og guitar. Det er blevet til en håndfuld sange, der ligger i kategorien mellem viser og lejrbål. Det er ikke verdens største lyrik eller musik, men jeg skal blankt erkende, at jeg også falder for gruppens hjemstavnsromantik. Mine forældres første lejlighed lå på Bogfinkevej og halvdelen af mit stamtræ taler den dejligt tykke aarhusdialekt, men ellers kun finder i Kundskabens Træ

Om det mest er aarhusianere der er troppet op ved Countdown Scenen mandag eftermiddag, skal jeg ikke kunne sige, men der synges med fra første fuglefløjt. Bogfinkevej har også valgt at spille deres bedste kort fra start: hittet Iben Hjejle, dedikeret til en anden fugl med attitude i en ekstra akustisk version, og Smilets By, der med Aarhus-melankoli og fin melodi giver lidt tryghed til de unge der er på festival uden curlingforældre.     

Til koncerten på Countdown Scenen står Bogfinkevej i forstærket opstilling, så der udover de tre troubadourer i front også er jazzy kontrabassy og en velblæsende hornsektion. Desuden styrer deres producer Esben Thorhal, der normalt står bag knapperne til LOC’s shows, rytmeboksen. Tricket med at spille hittet først og derefter udvide lydbilledet virker, for publikum bliver både mere vågne og talstærke. Der grooves til den afdæmpede Omveje og danses til den rowdy Privatfest, der lader til godt at kunne blive et hit på lejranlæggene senere på festivalen. I det hele taget minder den ret uhøjtidelige koncert, hvor der er plads til at jamme og drikke dåseøl, om noget der sagtens kunne foregå under pavillonerne ude på campingområdet. 

Mod slutningen på den blot tre kvarter lange koncert, introducerer Søren Karim, der i dagens anledning har klædt sig ud som medlem af H20-banden et nyt nummer med den foreløbige titel Solen Skinner Altid Over Skyerne. Heldet og vejret er med Bogfinkevej, for solen kigger frem og den fine sang får stemningen til at løfte sig. Det samme gør reggae-roden Wafande, der kigger forbi med et bredt grin og en lille freestyle og publikum er klar til at give ham et smil i mødet mellem ham og Bogfinkevej. Som drevne gademusikanter fornemmer bandet, at stemningen er til et ekstranummer og det bliver Iben Hjejle, denne gang for fuld udblæsning så truthornene brager ud over pladsen. 

Den gennemgående overskrift for Bogfinkevej må være hyggelig. Der blev sunget, danset og chillet til musikken. Koncerten gjorde nok ikke nogen fortræd, men til gengæld satte den et smil på læben og en lille melodi i baghovedet.

Og mandag eftermiddag er det sgu å helt stil, iggå.            

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA