x
The Hellacopters leverede ærlig rock til folket

The Hellacopters, Roskilde Festival, Arena

The Hellacopters leverede ærlig rock til folket

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Vi er sikkert nogle få, som husker svenske The Hellacopters på Roskilde – enten 1997, 2001, 2003 eller 2008 – og sweet, sweet memories blev ikke sørgeligt skuffede ved gensynet i aftes.

For mit eget vedkommende var det som en ørkenvandring over festvalpladsen, til man endelig på Arena-scenen fandt en kilde med ærlig rock (sidedamen Evelyns udtryk, som hun krævede kom med i anmeldelsen!).

Men ærlig rock var præcis, hvad vi fik. 

Hellacopters er egentlig en sjov bastard af Ramones, når de er vildest, og AC/DC, når de tunge riff køres igennem. Under det hele ligger en piskesnert af blues, som i aftes gjorde dem til stolte rockleverandører til det danske festivalfolk. For folkeligt var det også.

En lidt dårlig lyd fra start blev hurtigt rettet ind, så den fremragende rocktrommeslager, Matz Robert Eriksson, kunne banke hele foretagenet sammen til en utrolig tight oplevelse. I front stod Nicke Andersson med sin rå vokal og hårde guitar og militærkasket og så ud til at ville give en bad ass lektion i, hvordan dette hersens rock og rul skal spilles uden for mange mellemregninger.

Jo, det er simpel musik, men når et modeudtryk er ”less is more” så lever Hellacopters fint op til det. Alle breaks, så forudsigelige de end måtte være, sad så meget i skabet, at englene måtte holde op med at synge og høre noget rock i stedet.

Selv i de stille passager lå en truende voldsomhed, som forudsigeligt måtte bryde ud på et eller andet tidspunkt – og hellere det end det lovede tordenvejr og skybrud på Roskilde.

Fra 1996 til 2008 udgav Helleacopters syv albums, hvorpå de holdt otte års pause til 2016. Min oplevelse efter i aftes er, at det her ikke bare er et band, som i al fremtid vil stille sig tilfreds med at spille gamle numre, som var de blevet noget, der lignede de afdankede udgaver af Sweet og Slade.

Næh, i aftes var der så meget energi, vilje og vej i luften, at det næste album MÅ ligge rundt om hjørnet.

Herfra, hvor jeg stod, vil jeg glæde mig til at høre meget mere til Hellacopters igen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA