x
Rocqawali: Sufi Spirit

Rocqawali
Sufi Spirit

Kanonudgivelse fra dansk-pakistanske himmelstormere

GAFFA

Album / Riverboat
Udgivelse D. 13.07.2017
Anmeldt af
Torben Holleufer

Der er lige et øjeblik i starten, hvor man bliver bekymret om, hvor vidt stjerneproduceren har faldet for fristelsen og givet effekterne på Ejaz Sher Ali's vældige stemme fuld skrue. Det er i åbneren Il Allah (som ved en gigantisk fejltagelse er stavet Ill Allah, som er den almægtige blevet syg. Det bør nok rettes..)

Men så rejser albummet sig godt nok. Ejaz Sher Ali er en af de vægtigste arvtagere til tronen indenfor den pakistanske sufimusik, der kaldes for qawwali. Og hans stemme er vidunderlig og fyldig på dette album, hvor orkestret desuden med den nye bassist, Thomas Risell, er vokset og lever op til mesteren. Og det er altså stort at kunne det.

Hvor de to guitarister nærmest syntes lidt kuede før, er de nu ved at finde en form, så man forstår, hvorfor der skal to guitarister til. Og trommeslager Stephan Grabowski, som jo for alvor er på en uriaspost indenfor en stil, hvor tablas og dhol-trommer ekvibrilistisk plejer at banke rytmen frem, formår faktisk at levere sit eget bud på, hvordan en sufimester også kan blive akkompagneret.

Det er en ære at være ude på Riverboat, det London-baserede label, og denne plade skal nok give orkestret en masse opmærksomhed, for med dybt funky leveringer - som Ali Aakhi, hvor der lægges op til den støttevokalist, som bandet mangler, men hvor der også spilles noget fedt elektrisk klaver og Grabowski viser mesterskab - eller Ranjha med harmonium i front og den fejende korstemme i baggrunden. Specielt med sidstnævnte har Rocqawali skabt, hvad der bør blive et rendyrket world-hit. Her vises hele paletten, ligesom Thomas Risell spiller elegant. Jeg er vild med nummeret.

Sabh Tun er en helt anden boldgade. Pludselig er vi et sted mellem Ghazal og Bollywood, hvor bandet leverer med stor følsomhed og Ejaz Sher Ali som en sufimusikkens førsteelsker aldeles forfører os, mens en orientalsk guitarsolo leger med harmoniumets orgellinjer. Det er dog stilhed før stormen.

Alaap er egentlig navnet på den improviserede åbning, der indleder en klassisk nordindisk raga. Indenfor qawwali er det der, hvor en sanger viser niveauet af mesterskab, og med modspil af den herligt tunge rocktromme og de krasse guitarer tilsat sygt keyboard sætter Ejaz Sher Ali af i en stribe halsbrækkende improvisationer, der må få en Nuzrat Fateh Ali Khan til at sukke af lykke i paradis. Det er et sindssygt fedt nummer.

Den veloplagte sanger fortsætter med at imponere på næstsidste skæring, Dhamaal, som er en speciel version af det klassiske qawwali-nummer, Dam Mast Qalandar, som ikke mindst Nusrat gjorde berømt. Og Ejaz Sher Ali kan bære det, for vi flyver over stepperne og der synges med grænseløs kunnen, mens det rytmiske tog uimodståeligt transporterer dig.

Hvorefter et mageløst album lander med en modnet sufisanger som rejsefører og et band, der afslutter et værk, der fortjener at blive hørt. Og hørt igen.

Fabelagtigt.

 

Tracks:

Ill Allah

Fareeda

Ranjha

Kohi Jadu

Ali Aakhi

Sabh Tun

Alaap

Dhamaal

Dil Mein

 

Musikere:

Ejaz Sher Ali - vokal, kor, harmonium
Jonas Stampe - guitar
Stephan Grabowski - trommer
Tin Soheili - guitar
Thomas Risell - bas


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA