x
Caspian Viola: Awakened By Emotion

Caspian Viola
Awakened By Emotion

En god ansøgning efter ny forsanger

GAFFA

Demo-cd / https://artist.spinnup.com/caspian-viola
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Hansen Hansen

Der er noget charmerende over projektet her, der uden at gøre det store væsen af sig lister af sted med lidt mørke, lidt sangskrivning og en clever undertone. Det er et soloprojekt, men det virker nu ikke begrænset i sine udtryksformer eller virkemidler af den grund. Stemmen glider ind og ud af stemning, men får rigeligt med plads i et lydbillede, der ellers er sparsomt bemandet med skiftevis orgel, klaver, trommemaskine eller guitarer.

Farid er ikke diskret med sin begejstring for Scott Walker og Divine Comedy, men der er et stykke vej op til forbillederne. Det falder ned imellem to stole og er hverken højstemt eller skrabet nok. Jeg savner enten vingesus eller hudløshed. Eller også er det i virkeligheden bare en sanger, som kan naile den, der vil gøre den afgørende forskel. Lige nu er det lidt hyggeligt, at han kun rammer ca. 75% af tiden, men det er en kortlivet charme, og det hele havde været bedre tjent med en sanger, der kunne dominere mikset, så Farid kunne fokusere på musikken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA