x
Vic Tayla: Rose-coloured Glasses

Vic Tayla
Rose-coloured Glasses

Hvis du savner grunden til, at 80'erne også er det mest udskældte årti

GAFFA

EP / https://artist.spinnup.com/vic-tayla-1
Udgivelse D. 01.10.2017
Anmeldt af
Hansen Hansen

Endnu et band inspireret af 80'er-pop. Endnu et band, der ikke kan skrive en pressemeddelelse. Det eneste, de fortæller mig er, at de er et band, og at de kom langt i sidste års Emergenza-konkurrence. Jeg tror, at jeg taler på hele branchens vegne, når jeg siger, at den information er fuldstændig værdiløs. Men igen, det er musikken for det meste også. I søgen efter den rene overflade er det lykkedes at ignorere sangskrivning totalt, og bandet glider rundt i en masse toner, der ikke på noget tidspunkt fører nogen vegne eller involverer lytteren.

Jeg har ingen anelse om, hvem der ville vælge at sætte dette på, med så meget bedre alternativer fra dengang og nu. Den nasale drengevokal står meget alene og gør ikke nogen synlige forsøg på at føre sangen videre eller på anden måde gøre en positiv forskel. Optaget helt uden luksus, overskud eller energi er det som en ironisk stiløvelse i, hvor kedeligt det farverige årti lyder i mindet. De kan sikkert godt spille, men lige her kan jeg slet ikke høre, hvorfor de gør det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA