x
Mogwai: Every Country’s Sun

Mogwai
Every Country’s Sun

Post-rocket tomgang er stadig godt i glimt

GAFFA

Album / Rock Action Records
Udgivelse D. 01.09.2017
Anmeldt af
Simon Heggum

Du kan se det for dig: Wolverine kører i sin åbne sportsvogn ned gennem LA iført solbriller og dope skjorte med Miami Vice på anlægget. Eller det gør han i hvert fald, hvis man skal tro åbningsnummeret med den åndssvage titel Coolverine.

De skotske postrock-pionerer fortsætter deres instrumentale rejse ind i kosmos på deres niende album i et forsøg på at holde post-rock-genren relevant. En genre, der i startnullerne gav os vigtige album som Tortoises Seneca og Mogwais eget Happy Songs for Happy People. Every Country’s Sun er delt op i to dele. Den første bygger videre på 2014’s skuffende Rave Tapes, mens den anden skruer op for støjen og byder Mogwais fortid indendørs. Mogwai er bedst, når de lader guitarstøjen flyde ud i stratosfæren og lader deres instrumentale forløb knuge dystopien sammen med de storladne drømmeflader. Det gør de på den mesterlige suite 1000 Foot Face og Don’t Believe the Fife, der med førstnævntes messevokaler og sidstnævntes dramatiske guitar- og synthflader minder om Pink Floyds Meddle. Af andre højdepunkter kan Party in the Dark (med vokaler) nævnes, da denne rent faktisk har karaktererne af et popnummer! Uhørt for Mogwai-puritanere og vigtigt i mine øjne.

Post-rocken kan stadig give os gode oplevelser. Ulvers ATGCLVLSSCAP fra sidste år beviser dette. Men selvom Mogwai stadig er virkelig gode til det, de gør, bliver det for langtrukkent i længden. Trods de drømmende guitarflader og genreskiftende rytmebund (bassen er et langt højdepunkt) får Every Country’s Sun desværre karakteren af kedelig soundtrack eller kaotisk muzak og ryger ud i glemslens kosmos.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA