x
Mount Kimbie: Love What Survives

Mount Kimbie
Love What Survives

Dansebal i visne trækroner

GAFFA

Album / Warp Records
Udgivelse D. 08.09.2017
Anmeldt af
Jens Dræby

Lyt til Love What Survives fra ende til anden, for det nye album fra den britiske duo er som et gammelt hus både skrøbeligt og udødeligt. Med bærende bjælker, der knirker uden at give sig og nogle trævægge, man får splinter af bare ved at kigge. Mount Kimbie har altså lavet endnu en helstøbt udgivelse med gæsteværelser og meget bløde møbler.

Blue Train Lines stikker ud med King Krules øjeblikkeligt genkendelige cockney-brummen og passer alligevel ind i Mount Kimbies cinematiske rejse af rå organiske instrumenter i stille fremgang på numre, der alle dyrker en underspillet bedrøvelse som på Trentemøllers benspændte nye produktioner. Det er en stor omvæltning fra den sublime debut med Crooks & Lovers, men Kimbie-drengene har om nogen forstand på at bevare deres lyd i principfasthed, mens man slipper sit indre legebarn løs i studiet og på instrumenterne.

I et sjovt forsøg på pop lander Mount Kimbie et sted mellem Dirty Projectors og Raveonettes. Den pudsige You Look Certain (I’m Not So Sure) er faretruende tæt på ligegyldig, men trækkes i land af en frembrusende guitar og en heftig kamp mellem instrumenterne og stemmen. Og kontrasten til det følgende musikstykke Poison, der trækker lidt i trådene hos Aphex Twins Avril 14th, giver begge sange en fortjent fortælling.

På tidligere udgivelser fra Mount Kimbie havde et besøg fra James Blake ikke vakt meget forundring, men her på det rå album er hans stemme mere beslutsom i lyden og ikke bare en falsetsklagesang til electronica. Selvom duoen ikke er vant til at dvæle, havde det nu tjent mange af de korte numre godt med med lidt gentagelser bare til at udforske den hypnotiserende tekstur i mange af sangene.

Med Love What Survives har Dominic Maker og Kai Campos bygget et hus med mere historie og fundament end nogensinde før, og det er værd at besøge de mange rum et par gange bare for at opdage alle de små nipsting, der præger lydbilledet med udstikkende melodier og stædig percussion indhyllet i spindelvæv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA