x
Sanse-bombardementets kolorit på paletten

Diverse kunstnere, Efter Brylluppet (premiere), Musikhuset Aarhus

Sanse-bombardementets kolorit på paletten

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I går aftes var der urpremiere på musicalen ”Efter Brylluppet” i Musikhuset i Aarhus. ”Efter Brylluppet” er en kulturel satsning og scenisk version af Susanne Biers oscarvindende film af selvsamme navn. Under ledelse af den anerkendte instruktør og dramatiker Peter Langdal er det første gang, at nogen forvandler filmen fra det hvide lærred til de skrå brædder. Det sker i et æstetisk-foreneligt møde mellem filmisk drama, scenisk kunst og musik. ”Efter Brylluppet” er således en del af en filmisk uafhængig Bier Trilogi bestående af desuden ”Brødre” og ”Elsker Dig For Evigt”, som i forbindelse med Aarhus Europæiske Kulturhovedstad i en trestrenget æstetisk satsning levende og charmerende forvandles til nye kunstgenrer, nemlig henholdsvis musical, opera og dans i Musikhuset.

Ikke blot idéen om ”Efter Brylluppet”s genremæssige adaption og nyfortolkning af det oprindelige drama er god. På den musikalske front er musicalen enestående skruet sammen med dansk musikalsk godtfolk inde over projektet. På sætlisten repræsenteres Tim Christensen, Sys Bjerre, Peter A.G., Mads Langer, Anne Linnet og Peter Sommer, der sammen har komponeret musikken til musicalen. Desuden er noget musikalsk unikt ved stykket, at hver hovedkarakter er blevet tildelt deres egen komponist. Hovedkarakteren, Jacob, der spilles af popsangeren Erann DD, er eksempelvis blevet tildelt sange skrevet og komponeret af Tim Christensen, der for første gang begår sig musikalsk på dansk.

Lad mig hurtigt slå fast, at rammen, hele idégodset, om stykket tiltaler mig. Skuespillet er fremragende og er særligt båret af Kasper Leisner, der spiller sin rolle til UG som den tilsyneladende usympatiske, bramfri og bombastiske rige forretningsmand, Jørgen, der i virkeligheden gemmer på et godt hjerte. Men også Erann DD virker naturlig og særdeles velcastet i rollen som den charmerende og idealistiske laissez-faire gadedreng, Jacob, der forsøger at forbedre livet for børnene i Indien.

Som det implicit ligger i ordet ”musical”, så spiller musikken nødvendigvis en stor rolle i opførelsen af et dramatisk stykke, og det er også her fokus vil være i anmeldelsens bedømmelse. Sangenes genremæssige variation er bred og spænder fra det pop-rockede, som grænser til punk, videre over i rap og gospel, for ikke at glemme de orientalske Bollywood-rytmer, der er en konstant summen i Jacobs hoved. Sidstnævnte repræsenteres ved børnekoret, der af og til popper op i stykket. Nogle gange nærmest ”uncanny” som en tyngende samvittighed og andre gange for praktisk at vise, at vi er tilbage i Indien.

Musikalsk, for ikke at tale om visuelt, er ”Efter Brylluppet” et kulørt sansebombardement. Der sker meget. Spørgsmålet er, om der sker for meget. Stilmæssigt peger musikken i forskellige retninger, men den bindes sammen af en enkelthed og af et humoristisk islæt. Det udtrykkes enten i sangenes direkte komiske ordvalg og titler, fx ”Jeg ku’ æde en gris” eller ved brugen af simple enderim, som når Al Agami, der tilføjer noget yderligere komisk til stykket, banalt rapper: ”Vi er en stor familie – alt fra Cocio til vanilje”.

Der spilles klart på en humoristisk karikatur. At følelser og udtryk forstørres op og eksploderer. Som når karakteren Christian (Andy Roda) i den fine popballade ”Christians tale”, hvor hans flotte falsetstemme skinner igennem akkompagneret af simpelt guitarspil, munder ud i druksangen ”Vi skåler for vore venner”.

”Efter brylluppet” indeholder flere gode melodier, og det er sjovt og interessant, at man pludselig genkender guitartoner, der minder om mellemspillet i Dizzy Mizz Lizzys ”Silverflame”, ligesom at man fornemmer Anne Linnets tekstunivers i nogle af sangene, der associerer til ”Barndommens gade”.

Barbara Molekko er desuden en særlig musikalsk styrke ved stykket. Hun tilføjer noget musikalsk skønt til ”Efter Brylluppet” med sin på én og samme tid dybe, hæse og sprøde stemme, der samtidigt har noget ægte sødt og naturligt ungt over sig, der passer i hendes rolle som ung og usikker pige i hjemmet. Her er duetten ”Ligner vi hinanden” mellem hende og Erann DD værd at trække frem, hvor deres soulede og dybe stemmer træder frem i friseringerne.

Der er godt med kolorit på paletten i ”Efter Brylluppet”. Musicalen er velspillet, og køber vi præmissen om stykkets adaption – at musicalen må få sit eget udtryk og livs selvstændighed på de skrå brædder – så virker det. Det er ikke altid smukt, men det er en underholdende og humoristisk rejse ind i sindet og musikkens afkroge bundet sammen af det komiske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA