x
Da reservepolitiet rykkede ud

Sting, 57th & 9th Tour, Royal Arena, København

Da reservepolitiet rykkede ud

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Fravær var den overvældende følelse i Royal Arena.

For når man er Sting og møder op med et nyt album, der i sin lyd lyder som en efterligning af The Police, og man oven i købet insisterer på at spille en hel hob af de gamle træffere, som var det dengang, så skal det være godt. Og Sting er god. Bare ikke til at være The Police uden tilstedeværelsen af Stewart Copeland og Andy Summers.

Skarpheden og skævheden var væk. Af tre ligeværdige kids, der nærmest på stedet opfandt en egen stil og trancenderede punken og de bedste ting fra reggae i et miks, der tilsat den fænomenale sangskriver fra Newcastle, der hed Gordon Sumner og blev kaldt for Sting, blev så unikke. Jeg var der og husker dem, ligesom jeg husker udviklingen fra So Lonely og Roxanne og de ting, og hvordan hits som Message In A Bottle og Walking On The Moon på den næste skive var noget, alle forholdt sig til. For reggae var en ret ny størrelse – vi var blot to år efter Bob Marleys liveskive og No Woman, No Cry – og Stew havde de fænomenale kantslag og den virtuost tørre måde at spille på og Andy Summers var en af landets førende guitarister og havde en herlig forkærlighed for skæve akkorder.

The Police var tre ligeværdige, som skabte en herligt enkel lyd, som flyttede bjerge. Og nu 40 år senere stod sangeren tilbage og spillede karaoke med sin fortid. Med vores alles dyrebare arv. I en hal, som sikkert bliver glimrende til svømmemesterskaber, men hvor lyden blev taber, hver gang der blev skruet bare en anelse op. Det var bare ikke i orden.

Ikke at det af og til ikke blev godt. For jo, når der blev skruet ned, og Sting ikke skulle fyre den høje tone – han i sin tid scorede fra Bob Marley – af i et væk. Den er jo hans varemærke, og han mestrede hæst at fyre den af, indtil for nylig (virkede hans monitor ikke? Teleprompteren med rulleteksterne kørte ellers upåklageligt..), mens der på denne aften for det meste ikke var luft nok, eller han simpelthen ikke kunne høre, at han lå en halvtone under.

Men det blev godt, når han i få – ganske få – glimt lukkede op for de blå toner og lod den smukke stemme varmt og indlevende tage os væk fra den slidte Police-karaoke og ind i nogle af de jazzede hjørner, som solisten Sting ellers så mesterligt har afsøgt så ofte. Her fik vi en vidunderlig Fields of Gold, der blev fulgt op af en ligeledes herlig Shape of My Heart fra 1993-udgivelsen Ten Summoner's Tales, hvor de to guitarister viste stor lyrisk sans med flamenco-orienteret guitar og smukt og lavmælt samarbejde. Ligesom Sting og sønnen Joe Sumner, som sandt for dyden ikke altid var et lige klogt valg, sang smukt i samme mikrofon. Desværre ledte det op til, at sønnen skulle skamride David Bowies Ashes To Ashes, og det er da fint med alt denne betalen tilbage til de afdøde, men når det gøres så klart ringere, bliver det altså en sejtrækker. Og jeg er ingen fan af Joe Sumner.

Til gengæld var det lidt okay at få en udgave af det gamle hit, Sting havde med raïstjernen Cheb Mami, Desert Rose, inden det var tid til Roxanne, som var fin nok, men som især fik et dejligt mellemspil, da jazzcrooneren og dubhajen kom op i den gamle og en følt Ain't No Sunshine mindede os om, hvad denne koncert kunne være blevet til, hvis Sting ikke havde haft så travlt med at jage sin gamle skygge.

Sting og bandet var gavmilde med ekstranumrene, og vi fik da vendt og drejet Every Breath You Take, som det jo skal være med den herre og hans publikum.

Men memorabelt blev det ingenlunde. Desværre.

 

SÆTLISTE:

1. Synchronicity II

2. If I Ever Lose My Faith in You

3. Spirits in the Material World

4. Englishman in New York

5. Every Little Thing She Does Is Magic

6. Mad About You

7. Fields of Gold

8. Shape of My Heart

9. Petrol Head

10. She's Too Good for Me

11. Message in a Bottle

12. Ashes to Ashes/50.000

13. Walking on the Moon

14. So Lonely

15. Desert Rose

16. Roxanne/Ain't No Sunshine

Ekstranumre

17. Next to You

18. I Can't Stop Thinking About You

19. Every Breath You Take

20. Fragile

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA