x
Cold Specks: Fool's Paradise

Cold Specks
Fool's Paradise

Er BR-orgel en valid erstatning for en guitar?

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 22.09.2017
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Canadiske Ladan Hussein  har under aliaset Cold Specks tidligere udgivet to album, hvor debuten er et decideret mesterværk. Husseins dybe stemme emmer vanvittigt meget af personlighed, og hendes sangskrivning er af høj kvalitet. Men holder hendes doom-soul til plade nummer tre?

Cold Specks har skruet væsentligt op for poppen, selvom de sorte nuancer stadig er til stede i musikken. Væk er Husseins karakteristiske Telecaster-guitar, erstattet af en mere analog triphop-lyd, som åbneren og titelnummeret opsummerer perfekt. Den velspillede bas, maskintrommerne og de dunkle synths akkompagnerer Husseins stemme på smukkeste vis, mens hun synger en tekst, der er inspireret af en myte om en somalisk dronning, der kastrerede mænd. På de efterfølgende sange tilføres også et velplaceret, legende kor.

Solid er rent Massive Attack, mens Ancient Habits emmer af lag af fængende, analoge synths. Disse bliver dog irriterende i længden, hvor Ruptures’ synth-phasing ødelægger sangen, mens Void er direkte Nintendo-blues. Man kan høre inspirationen fra Nick Cave & the Bad Seeds’ Push the Sky Away, men de sidste par sange er totalt anonyme. Afslutteren Exile glimrer ved sit insisterende plasticorgel, messende kor-loop og er en personlig kandidat til et af årets store numre, men det når ikke at redde en plade, der burde være meget mere, end den er. Cold Specks' vanvittigt høje niveau i stemme og sangskrivning fortjener bedre – næste gang må BR-orgelet gerne akkompagneres af den savnede Telecaster!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA