x
Four Tet: New Energy

Four Tet
New Energy

Four Tets nye energi er ikke ny eller energisk nok

GAFFA

Album / Text Records
Udgivelse D. 29.09.2017
Anmeldt af
Simon Heggum

Bag Four Tet står britiske Kieran Hebden, som en klassisk IDM enmandshær. Hebdens karakteristiske blanding af akustiske instrumenter, kaos og elektronik har gjort ham til en late bloomer på IDM-scenen, hvilket blandt andet har gjort ham til Radioheads’ go-to-remixer.

På sit niende album New Energy søger han at kombinere en nyfunden club-sensibilitet med sin klassiske lyd, ikke ulig hvad Squarepusher gjorde på det undervurderede Ufabulum. De kaotiske undertoner fra tidligere albums er skruet i bund, og Hebden kombinerer i stedet koto- og xylofonsamples, med blippende synths og sporadiske samples af stemmer, a la 90’er-Aphex Twin. Det fungerer langt hen ad vejen, som på den mesterligt fængende Lush og den dragende Scientists, men bliver også enerverende på Daughter og den skinddøde afslutter Planet, der ellers søger at samle hele lydbilledet op.

You Are Loved blandes Future Sounds of London-agtige, dystopiske synths med et nærmest free-jazzet beat og en kalimba og skaber netop den kontrast, man savner på de andre numre. I løbet af pladen dukker små intermezzos af et halvt minuts varighed op, men disse er mere bare glimt af vellyd end egentligt interessante.

Det er lidt, som om Hebden konceptuelt forsøger at holde sig til de samme lyde hele pladen igennem, hvilket desværre begrænser lytteroplevelsen voldsomt. Det er en tendens, der i det hele taget præger IDM-scenen, hvor det stadig er WARP Records, der udsender de vigtigste plader. Mens Autechre og Aphex Twin endnu leverer gode album, er det, som om second-wave-artisterne har sværere ved at holde deres relevans i æteren. De abstrakte og kaotiske lydforløb fra Four Tets tidligere plader som Rounds og There Will Be Love In You er savnet – også selvom New Energy er vanvittigt velproduceret. I sidste ende sad jeg dog tilbage med en kold kop kaffe og overvejede at vaske op.

Jeg ville ønske, at Four Tet skruede op for clubbingen og de tidligere albums kaos og ned for tomgangen. Det er lidt ligesom, hvis Salvador Dali havde gjort sig primært i design af tapet. Nydeligt – men ikke vigtigt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA