x
Dinner: New Work

Dinner
New Work

Umiddelbar lo-fi klæder Rhedins kitschprojekt

GAFFA

Album / Playground
Udgivelse D. 08.09.2017
Anmeldt af
Jens Dræby

Der noget umiskendelig Mani Spinx-agtigt ved Dinners andet album. Det nedtonede 80'er-pop-projekt er blevet væsentlig mere strømlinet og decideret umiddelbart med en tilsyneladende meget impulsiv filosofi omkring indspilningerne. Der er kommet rigtig meget godt ud af at indspille i LA og ikke pille for meget ved udtrykket, der langt hen ad vejen er i one-takes.

Fra Un-American Woman har fedtmulehulkeriet fået et nøk ned, og sangen er langt mere tålelig end på den overambitiøse debut. Vigtigst er selvfølgelig den lette produktion, der er langt mere frigjort fra synths og buldrende bas. Inspirationskilderne trækker sig tilbage til mere psykedeliske perioder uden at gå all out på noget specifikt. På den måde bliver sange som Don't Belong og Siren Song til nogle blærede og tidsløse popmelodier, der ikke ligefrem klæber sig til hjernen, men ikke desto mindre er med til at skabe en fuldendt lytteoplevelse.

Jo længere ind man kommer i Dinners New Work, jo mere stemningsfyldt og indbydende bliver herligheden. En sang som Get Real med sit kor og insisterende repetition af et fængende hook føles nærværende og som sit eget stykke musik. Som Mani Spinx uden radiotække og -behov, som First Hate uden hænderne i vejret og som en helt masse andet semipsykedelisk pop-musik.

Snydekoden til kitsch er at overskride grænser. Hvis ikke for intensitet, så i hvert fald for længde. Mange utilgængelige og fremmede musikstykker har vundet ved at fortsætte i lange soli eller gentagelser, indtil lytteren praktisk talt opgiver modstanden og sluger den sære blanding af cool og uncool musik. Rhedins soloprojekt er ikke helt så uncool på den nye plade, men trænger stadig til nogle solide udvidelser, der kunne gøre de hurtigt indspillede one-takes til nogle større bedrifter, som hang bedre fast. 

Anders Rhedin virker stadig begrænset af sin sangstemme, selvom han er kommet langt siden Psychic Lovers. Der er krydset fingre for, at han bruger begræsningen som en endnu bedre ramme med mere kompromisløshed uden at hæfte sig ved et kikset årti. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA