x
Bjerggederne manglede lidt for at nå toppen

The Mountain Goats, Pumpehuset, København

Bjerggederne manglede lidt for at nå toppen

Anmeldt af Rasmus Jensen | GAFFA

På en tåget, men varm oktoberaften havde indie-folk-pionererne The Mountain Goats lagt vejen forbi Pumpehuset og København – noget som ikke sker særlig tit. Det var dog ikke hele besætningen, men en nedbarberet version, som bestod af den altoverskyggende frontfigur og mere end almindelig produktive John Darnielle og hans makker, multiinstrumentalisten Matt Douglas, som efter at have turneret i Storbritannien nu tog hul på resten af Europa.

Koncerten blev spillet i foyeren, hvor der var stillet en lille scene op tæt ved baren. Selvom der ikke var udsolgt, var der godt fyldt, og det kunne høres på publikum, at det hovedsageligt var andre nationaliteter end danskere som havde sikret sig billet og var kommet langvejs fra. En indikation af, at bandet ikke nyder den store opmærksomhed i Danmark, og derfor var det også lidt af et scoop, at de spillede i København.

Da John Darnielle indtog scenen, lød der øredøvende applaus og tilråb. Det var tydeligt, at The Mountain Goats var længe ventet, og at de har nogle dedikerede fans i Skandinavien.

Det er også tydeligt, at John Darnielle ER The Mountain Goats og lidt af en institution i selv. Siden 1994 har han udgivet 16 album plus det løse med The Mountain Goats, og bare i år har han udgivet deres nyeste album ”Goths”, sin anden roman og en podcast-serie om The Mountain Goats. Det er derfor en omfangsrig herre og et band med et næsten uoverskueligt bagkatalog, der stod på scenen. Det kunne også ses på sætlisten, som ifølge lydmanden blev fabrikeret i sekunderne op til koncerten. Undervejs måtte Matt Douglas endda lige sættes ind i hvordan ”Riches and Wonders” skulle spilles, da han vist kun havde spillet den ved lydprøven tidligere på dagen.

Sangene var et stort mix af forskellige sange fra hele karrieren, hvor seks af dem var fra gruppens nyeste album. John Darnielle underholdt på sin egen skæve facon mellem sangene, hvor han fortalte små historier. Som den om barndommens skytsengel enhjørningen og hvad der sker, når den dukker op som voksen igen og historien om den til lejligheden specielt udvalgte sang ”Tollund Man”, og hvordan Darnielle drømte sig bort i arkæologtimerne som barn. Jo, der er ingen tvivl om, at Mr. Darnielle har en smittende personlighed, og han bragte masser af humor ind i koncerten.

Undervejs i koncerten var der sporadiske opløb til fællessang, men først under ”This Year” og ”No Children”, hvor Darnielle gik ned blandt publikum, lettede taget. Selvom det var en god koncert, hvor de små kommentarer og den uhøjtidelige stemning smittede af på salen, var det kun momentvis, at symbiosen med publikum indtraf, og selvom Matt Douglas gjorde det glimrende på saxofon, klarinet, keyboard og guitar, kunne jeg godt have ønsket mig et fuldt band på flere af sangene, som derfor kom til at fremstå nøgne. Alt i alt var et en koncert, som satte et opmuntrende og hyggeligt aftryk på en varm efterårsaften, uden dog at gøre et stort væsen af sig, og det virkede desværre nogle gange som om, at der blev taget lidt for let på tingene og spontaniteten havde et for stort overtag.

 

Sætlisten: 

  1. ”Have to Explode”
  2. ”In the Craters on the Moon”
  3. ”Until I Am Whole”
  4. ”Unicorn Tolerance”
  5. ”Get Lonely”
  6. ”You or Your Memory”

Solo

  1. ”Color in Your Cheeks”
  2. ”Transjordanian Blues”
  3. ”Tollund Man”
  4. ”You Were Cool”
  1. ”Riches and Wonders”
  2. ”Abandoned Flesh”
  3. ”Lakeside View Apartments Suite”
  4. ”We Do It Different on the West Coast”
  5. ”Rain in Soho”
  6. ”Andrew Eldritch Is Moving Back to Leeds”
  7. ”The Young Thousands”
  8. ”Up the Wolves”

Ekstra:

  1. ”Wear Black”
  2. ”This Year”
  3. ”No Children”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA